Hej
Vi har nogle små halogenspots med g4-fatning i vores listeloft. Disse vil jeg gerne vil skifte ud med nogle spots der kan bruge led GU10-pærer.
Jeg har allerede skiftet to spots ud på vores badeværelse og det gik ok. Udfordringen er dog den, at de spots jeg har kunnet finde, alle har en ydre diameter, der er større en bredden på brædderne i listloftet. Det vil altså sige, at rammen til de nye spots går ud over to riller i listeloftet. Det ses også på det billede jeg har vedhæftet.
Hullerne til disse spots har samme centrum som de oprindelige, de er blot blevet udvidet.
Jeg skal til at skifte flere spots og kunne godt tænke mig en lidt pænere løsning. Jeg forestiller mig, at det vil være pænere, hvis jeg forskyder hullet en smule, således at det nye centrum kommer til at ligge lidt forskudt, set i forhold til det eksisterende hul, således at den nye spot, kun vil går ud over en enkelt rille og netop forbi rillen og hen til næste brædt. Det nye "udvidede" hul i loftet, skal naturligvis dække hele det nuværende hul.
Den røde cirkel på det vedhæftede billede, viser hvor jeg gerne vil lave hullet ved de andre spots.
Men hvordan gør jeg det? Jeg har kun adgang til hullet nedefra. Og for at bore et nyt større hul, har jeg jo brug for at kunne fiksere mit kopbor. Hvordan gør jeg det, når jeg gerne vil forskyde hullet? Er der et godt og stabilt trick?