Skrevet af S. Fabrin på 17-12-2015 13:34
Nej, det er ikke sandt. Du må gerne bruge flertrådede ledere i fast installation, men det er mere besværligt og dyrere at bruge. I en bil vælger man at bruge ledninger med mange tynde tråde, fordi ledningen skal kunne modstå vibrationer. Ledniger i biler har typisk en isolation, der er beregnet for 50 V, hvorimod ledninger til installation har en isolationsværdi på mindst 450 V.
Samlinger af flertråde ledninger er ligeså god som, hvis samlingen er foretaget på en leder, der kun består af en tråd. Strømmen overføres til de andre ledere,som ikke har direkte kontakt til samlemuffen, eller var der ingen grund til at have mange tråde i ledningen.
Ud fra hvad der står på denne side, så er der krav om at 230 v. installationer i biler og både skal udføres med "dobbelt isoleret marine installationskabel 3 x 1,5 mm² = ca. 8,5 mm tyk, grå, dvs. flertrådige bløde kabler. Kabelender skal samles med en såkaldt ”tylle” i stik/stikkontakter." Dette begrundes med at massive/enkeltrådede ledninger, som det kendes fra hus-installationer kan knække pga. de vibrationer og andre mekaniske belastninger.
Om ovenstående så er hentet fra en lov er jeg ikke i tvivl om, men dog hvilken lov det drejer sig om. Umiddelbart gætter jeg på stærkstrømsbekendtsgørelsen, og muligvis også regelsæt omkring motorkøretøjer.
Personligt har jeg flere gange "rodet" med 12 v. installationer i biler, og har altid anvendt "bløde" kabler fordi de er nemmere at arbejde med, og naturligvis rigeligt dimensioneret i forhold til strømstyrke (her har jeg en tabel med spænding, strøm og effekt, med anbefalede min. dimensioner).
I den forbindelse har jeg altid fastgjort kablerne med metalbeslag (med gummi-beskyttelse mod slid v. vibrationer) skruet fast, diverse stik blev så vidt muligt loddet fast og isoleret med krympeflex. Og derudover har jeg også altid i videst muligt omfang forsøgt at undgå at ændre i bilens originale ledningsnet og i stedet anvende stik og/eller adapterkabler.
Da jeg f.eks. på min ene tidligere bil monterede et kompressorhorn i stedet for det originale, blev ledningerne til det originale i stedet tilsluttet spolesiden på et relæ og nye kraftigere kabler blev trukket fra batteriet via en sikringsholder (skruet fast), relæets kontaktside og til slut det nye horn. Således kunne det afmonteres og tilbageføres til original ret hurtigt, med de eneste spor værende de huller i karossen hvor div. beslag mm. var skruet på.