>>Du få forhåbentlig ikke 5 m fra emhætte til kanal, men 5m kanal fra emhætte til afkastventil.
Må indrømme at jeg ikke er helt skarp på terminologien - hvis afkastventil er hullet i muren ud til det fri, så ja.
Afkastventil: Det stykke hvor udsugningsluften rammer udeluften. Altså ikke selve murhullet, men endestykket som du sætter på kanalen.
Et murhul er bare det - et hul i muren.
En vind der stryger forbi din fassade skal nok ikke bruge din ventilationskanal som orgelpibe. Derfor sætter man normalt en afkastventil for at undgår luftvirvler, der laver lyd (buldrer, piver eller fløjtelyde).
>>Jeg foretrækker "rigtige" rør.
> Med rigtige rør, mener du metal rør, korrekt?
Ja, galvaniseret stål. ø160 fås også helt glat og det giver mindre tryktab end spirorør. Men som skrevet før, tryktabet foregår i bøjninger.
>>passende der hvor du har et rengøringslem eller anden vedligeholdesåbning i din kanal).
> Jeg har slet ikke tænkt tanken, man skal kunne komme til kanalen. Er det strengt > nødvendigt - bliver fedt osv ikke fanget i emhættens filtre?
Nej strengt nødvendigt er det ikke. Man dør ikke af det .
En rigtig god emhættefilter tager 80-90%. Halvdelen af det bliver så inde i kanalen og resten blæses ud.
Med tiden vokser der noget "pels" i din kanal, alt efter hvor støvet der er. Almindelig vedlighold er at gøre kanaler indvendig rent hver 7-10 år. Det er jo bare et spørgsmål hvor meget du vil skille det af til den tid.
>>Har din emhætte en efterløbsfunktion, at du få blæst noget af kondensvandet ud?
>Ingen anelse. Den er ikke købt endnu, men vi har tænkt en af ikeas modeller. Deres > tekniske specs nævner det ikke, så det har de nok ikke.
Det er nu heller ikke så svært at slukke emhætten først 10 min efter man har slukket komfuret.
> Så skal man vel lave fald på røret, så man kan sikre at det kan løbe væk?
Nemlig, bare du bestemmer hvor det skal løbe hen og det ikke er overladt til tilfældigheder (som oftes fører til at det drypper de mest upassende steder)
> Hmm... der sad emhætte sluttet til hullet i forvejen (men stort set lige under hullet) > - og resten af ejendommens emhætter er også sluttet til disse afkastventiller. Men > da vi lægger lejligheder sammen, skal der jo godkendes af kommunen - så kan jeg > vel i teorien risikere at få et problem der.
Nej ændringer i installationer skal ikke længere godkendes af byggemyndigheden. Det er den matrikulære sag (sammenlægning) de virkelig interesserer sig for, da det skal rettes i BBR og har indflydelse på ejendomsskatten. Kommunen interesserer sig heller ikke for at du sætter flere stikkontakter op. Det skal bare laves efter reglerne.
> Det begynder at lyde lidt komplekst - overvejer om jeg alligevel skal have en fagmand på.
Ventilation er noget lidt mere indviklet end VVS. Luft er jo kompressibel og der er en sammenhæng mellem tryk og hastighed. Jeg har arbejdet professionel med en del større ventilationsanlæg og har set at mange VVSer kan lave ordentlig håndværk når de krøller kanaler. Men når det kommer til at dimensionere og især ved valg af ventilatorer bliver det lidt tynd. Jo, der er meget der virker, men små ændringer kan betyde meget - både hvad angår støj og effektivitet.
Hvad er du for en type LDSer ?
- En simpel "gå den så gå" den løsning, og hvis ikke så "bare ærgerligt".
- Det skal virke, "men noget støj kommer der jo altid" og "det virker alligevel kun godt i kataloget" og så dyrt skal det jo heller ikke være.
- Nu har jeg rodet med det i måneder og brugt mange kræfter og penge på loft, køkken og gulv, så skal ventilationen også bare spille 10-4.
Hvad er dit budget?
Er du parat til at betale 4-5000 mere for at få et førsteklassesanlæg der giver effektiv sug, eller vil du bruge de penge på at købe en fancypancy emhætte, der ikke er lige så tudegrim som de andre?
Hvis du kan besvare de spørgsmål vil jeg prøve at vende vende tilbage med mere tekniske spørgsmål end
Er der udsugning fra dit bad/toilet og toilet eller skal vi tænke det med ind i det?
- Hvor højt er vi oppe (stue eller 4. sal?)
- Er facaden meget vindpåvirket, eller er der de der amarkanske 20m hen over baggården?
- Hvor højt sidder dit murhul over gulv?
- Hvor stort er dit murhul og hvor tykt er muren?
- Hvad er den rå rumhøjde (overkant gulv til underside af dæk)?
- Hvad er den færdige rumhøjde (overkant gulv til underside af nedhængt loft)?
- De sidste kan hurtig besvares, når du tegner en opstalt i stil med det plan som du sendte før.