Jeg fik lige kigget lidt på min fjernevarmeinstallation for at få skruet lidt op for det varme vand. Det kunne gøres via en tilbageløbsventil/termostat fra varmeveksleren. Det er sådan set fint nok, men det gav spørgsmål i forhold til gulvarmen.
1)
Der sidder en tilsvarende tilbageløbsventil/termostat på det vand der kommer tilbage. Sælger sagde til mig at det er der han skruer op og ned for gulvvarmen. Det kan jeg også godt, men jeg synes det er lidt mærkeligt at skulle gøre mere vand igennem termostaten, da det så fiser direkte tilbage til værket, og jeg afleverer varmere vand (pt. 67 fgrader ind og 30 ud). Det giver selvfølgeligt god mening, at jeg derved kører mere varmt vand igennem sløjfen, men jeg vil da gerne skrue ned for ventilen, så så meget af det som muligt ryger tilbage i omløb igen. Men det gør jo så gulvvarmen koldere. Kan det passe det er lavet sådan, så det er den eneste måde at styre varmen på?
2)
Yderliger har jeg i en nyt badeværelse fået lavet en selvstændig sløjfe, hvor der er en termostat, punke og en trådlæs sensor jeg kan indstille grader på. Det fungerer fint nok, men den er vel også afhængig af at det vand den får fra den oprindelige sløjfe (køkken/gang) så er varmt nok til den temperatur jeg vil have derude. Således skal der køres mindst lige så varmt vand i køkken/gang, som det jeg vil have i badeværelset?