Motorrens - stemplerne

Jeg har en gammel Gof II fra '85, som hoster og hakker efter jeg slukker den. For at stoppe den helt er jeg nødt til at trykke bremsen i bund og slippe den stakkels kobling så hele bilen hopper. Ikke et kønt syn :wink:

Nå, men jeg har forhørt mig lidt rundt omkring, og har fået et tip om noget væske man blander i benzinen, som fjerner den sod der angiveligt skulle være på stemplerne fordi bilen kører på 95 oktan "blyholdig" i stedet for 98 oktan, som ikke fås mere.

Jeg har derfor 2 spørgsmål:

1) Hvad hedder denne "væske", hvad koster det og hvor kan man få det?

2) Benzinselskabernes nye fantastiske benzin, som f.eks. Shells V-Power: Renser den motoren som de siger, eller er det salgsgas? Vil det kunne hjælpe mig?

Mvh. AllanE
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej smile


Jeg har en gammel Gof II fra '85, som hoster og hakker efter jeg slukker den. For at stoppe den helt er jeg nødt til at trykke bremsen i bund og slippe den stakkels kobling så hele bilen hopper. Ikke et kønt syn

Hmm, den eftertænder..
Hvordan ser en Gof ud? biggrin


Nå, men jeg har forhørt mig lidt rundt omkring, og har fået et tip om noget væske man blander i benzinen, som fjerner den sod der angiveligt skulle være på stemplerne fordi bilen kører på 95 oktan "blyholdig" i stedet for 98 oktan, som ikke fås mere.

Du kan godt stadig få 98 oktan, hvor du skal tilsætte "bly" => kig her: http://www.benzinpriser.dk


1) Hvad hedder denne "væske", hvad koster det og hvor kan man få det?

Den hedder danskvand smile
Giv den en danskvandkur.
Lad motoren køre i 3000-4000 omdrejninger. Hæld LANGSOMT en ½ liter danskvand (UDEN citrus)i indsugningen. Så skulle udstødningen gerne blive sort i 30 sek - og så er motoren ren.
Det virker bedre end de additiver man hælder i tanken.


2) Benzinselskabernes nye fantastiske benzin, som f.eks. Shells V-Power: Renser den motoren som de siger, eller er det salgsgas? Vil det kunne hjælpe mig?

Nja, det virker vist lidt, men en god lang tur på motorvej er lige så effektivt.


Som sagt, så find noget 98, og giv den en danskvandkur.

Mvh ThomasB
Hehe, ja, jeg har hørt den med danskvanden før. Tænkte bare at det var mere "sikkert" at tage "den kemiske vej"smile

Men ok, hvis danskvanden er vejen frem, så vil jeg da prøve det...det er da billigere vil jeg tro.

Gof...ja, du har ret, det er stavet forkert. Det korrekte er selvfølgelig GuF (Gammel Udslidt Folkevogn) biggrin

Tak for hjælpen.

-AllanE

Mvh. AllanE
Den væske, der kan hældes i benzinen (eller direkte i karburatoren, som Danskvand) hedder - eller hed - Redex.
Jeg ved ikke, om den kan fås stadigvæk, men for en del år siden var den anbefalet af FDM.
Begge "produkter" fjerner givetvis koksen ret effektivt, men koksen kan jo også være med til at lukke for noget slitage. Så du risikerer større olieforbrug.
I øvrigt kan der være andre årsager til eftertænding:
Det kan være overophedet motor, eller (forkerte) tændrør
Ukorrekt ventilspillerum og utæthed i indsugningen skulle også kunne give eftertænding.

NielsB
Jeg er lidt uforstående for, at du bruger blyholdig benzin. Golfens motor holder fint til blyfri (direkte fra daværende værkfører på Autocentralen Aalborg).
I tillæg til ThomasB's danskvandskur - den virker. Vi plejede at supplere med en god tur på landevejen umiddelbart efter med høje omdrejninger for at få renset motoren.

Mvh.

Jan R.
Citat fra Jan R.

Jeg er lidt uforstående for, at du bruger blyholdig benzin. Golfens motor holder fint til blyfri (direkte fra daværende værkfører på Autocentralen Aalborg).


Da jeg købte den for 3 år siden, sagde sælger, at jeg skulle fylde blyholdig benzin...Jeg har ikke turde andet, men okay den kører så også ad h**** til nu - meget ujævn motorgang, 50 km/t i 4. gear i tomgang og kun 8 km/l.

Er det alderen og manglende motorjustering der gør det, eller kan det tyde på at jeg i virkeligheden burde have tanket blyfri? Så vidt jeg ved, kan man høre om man tanker forkert i form af ventilbanken, men det synes jeg ikke at der er nu. Ikke mere end hvad der må være ok i så gammel en bil.

Mvh.
AllanE

Mvh. AllanE
Annonce
Nu vover jeg mig lidt ud i noget, jeg ikke helt har styr på længere (har snart kørt diesel i en menneskealder). Som jeg husker det, var blyets egenskaber, at det smører bl.a. ventilsæder, hvorfor nogle ældre biler ikke kunne holde til blyfri, idet deres metallegeringer ikke var hårde nok. Tændingsbanken skyldes oktan-tallet, hvilket moderne biler kan kompensere med større indsprøjtningsmængde.

Jeg tror nu ikke, det er den blyholdige benzin, der er synderen, tværtimod for mange korte ture, som er det værste, man kan gøre mod en motor. Hvis du kun kører korte ture, så skal dine olieskiftintervaller være meget kortere end fabriksangivelsen. Men prøv danskvandskuren, inden du laver andet.

Mvh.

Jan R.
Forkert indstillet tænding kan skam også give efterbrænding, da motoren bliver for varm og benzindampene så antændes af glødningen af de slagger der altid vil komme i en motor.

En korrekt indstillet motor der af og til kører en langtur med god fart bør ikke behøve en danskvandskur - det hørte mere totakt-motorerne til med olieblandet benzin.

Men slidte stempelringe kan også forårsage samme problem, men så skal du have et stort olieforbrug, da olien fra motorens sump trænger op i forbrændingskammeret og giver øget afsætning af slagger der kan gløde, og her vil danskvands-kuren kunne udsætte en hovedreparation.

Jeg ville nu starte med at få kontrolleret tændingen og som nævnt i tidligere indlæg - om tændrørene er korrekte mht. varmetal.

Mvh. JørgenE
De mange korte ture har nok, som du selv er inde på, forårsaget en del koksaflejringer.
Her er det ekstra vigtigt, at termostaten virker korrekt.
De har det også med at blive gamle og trætte med alderen, så man får en unødig lang opvarmningsperiode.
Den dårlige benzinøkonomi kunne måske tyde derhenad.
En ny termostat vil i så fald hurtigt tjene sig ind i sparet benzin.

Jeg har haft et lignende problem, hvor motoren fik en ny kølevandstermostat, efterfulgt af en non-stop tur København-Farø og hjem igen. Det gav nyt liv i en gammel motor!

hansw

Er det godt?
Eller er det bare godt nok?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis