Spartle rå lecavæg - hvordan?

Vi står og er i gang med at renovere et hus fra 70'erne. I den forbindelse er vi stødt på et problem, som vi er lidt i tvivl om hvordan vi håndterer. 

Vi har pillet tapetet af væggene i hele underetagen. Det gamle tapet var i dårlig stand, og trængte til en udskiftning. Det gør vi ved at ridse tapetet med en tapetridser, og derefter bruge tapetopløser. Da tapeten så kommer af viser det sig, at der er rå lecavægge nedenunder. Væggen er konstrueret af Lecablokke som denne her: Lecablok

Vi kunne godt tænke os at få spartlet væggene, men hvad skal vi gøre det med? Vi har talt med en murer, som mente at gipspuds varj vejen frem. Han anbefalede Knauf gipspuds goldband. Vi skal derefter have sat filt op, og til sidst bliver der malet. 

Er der nogen der har erfaringer med noget lignende, og hvad skal man bruge til at spartle rå lecavægge med?

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har ingen erfaring med gipspuds, men alle vægge i stueplan på vores hus er i Leca-elementer og her har vi også været turen igennem med at dampe tapet af og fuldspartle.

Bruger man en god sandspartel der ikke synker for meget og en girafsliber bør der kunne gøres rimeligt nemt. Der er mange der er begyndt med rullespartel, men har ikke selv erfaring med det.
Okay, jamen det lyder jo som om vi godt kan klare den med sandspartel. Hvilken brugte i? Kan du eventuelt anbefale en god sandspartel?
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Vi brugte Dalapro som vi købte gennem min svigerfar der er malermester...
http://www.dalapro.dk/produkter/spartelmasse+til+grove+overflader/h%C3%A5ndspartelmasse/medium+spartelmasse
vi stødte på det samme i vores hus som også er et 70´er hus. jeg fuldspartlede i det her: http://www.maling-halvpris.dk/butik-kob-maling/sandspartel/scotte-lh-spackel/ (dog ikke købt der) og det var forholdsvis nemt at arbejde med og slibe til med girafsliber bagefter :-) god arbejdslyst ;-)
Fordelen med gipspudsen er at den kan bruges i meget tykke lag, og hvor der måske ellers ville være påkrævet murerreparation, inden sandspartling, kan man mange gange klare sig med gipspudsen - den er samtidig meget taknemmelig at arbejde med, og der er kun ringe svind, hvilket betyder færre arbejdsgange, så hvis der er noget, som kun svært kan lade sig gøre med sandspartlen, så vil jeg anbefale gipspuds først/indenunder.

Den hæfter på nærmest alt fra Leca til MDF, svinder ikke meget, men er ikke god til vådrum.

Hvis jeres vægge er så rå/hullede, som viste blok, så ville jeg HELT sikkert starte med gipspudsen, ellers når I at slå nogen ihjel, inden I bliver færdige. Bland ikke mere end I kan nå at bruge - det sætter sig forholdsvis hurtigt.

...herefter har i en rigtig god bund til finspartlingen.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Tusind tak for svar. Vi har bestilt gipspuds, og så må vi se hvordan det spænder af Vi bestilte Knauf Goldband.
Hvis det må støve lidt (meget) – Fuldspartlede vægge - Husk støvmasker
Hvis ikke fra starten (afhænger af hvor ujævne væggene er – evt. gibspuds !) – så benyt efterfølgende sandspartel – se nedenfor (min erfaring) …
Det er et stort arbejde, men giv jer tid og I får et resultat der matcher indsatsen.
--- vær nysgerrig – brug Google – nedenstående er ikke 100% fuldstændig, men en hjælp/vejledning…
… Køb slibebræt med drejeligt håndtag og teleskopskaft – samlet anskaffelsessum under 200 kr.
… Køb sandspartel hos en forhandler af bygningsartikler eller hos en malermester.
Fremgangsmåde (mit kendskab er på Leca Elementer – ikke på Leca Blokke – kan være mere ujævne):
Alt tapet renses af væggene, også de små ”tapet-nullermænd”
Brug eksempelvis en god stålbørste og en hårdtopvreden god, stor svamp dertil (nullermændene)
Der skal skrabes løse korn og løse ting af med en 40 – 50 cm bred spartel + en mindre ”hjælpespartel”
Så første gang spartel og dagen efter første gang slibning med slibebræt / teleskopskaft + sandpapir korn 150
Dernæst anden gang spartel og dagen efter første gang slibning med slibebræt / teleskopskaft + sandpapir korn 150
Sidst gås væggene efter for mindre små-spartlinger og let slibning derpå
NB: HUSK, den som spartler skal selv slibe - det kan være et kæmpe arbejde, hvis ikke man spartler jævnt
Tredje dag, Mikrodispers Acryl Forankringsgrunder (påføres med rulle og murerkost eller lignende)
--- Vigtigt, læs vejledningen på produktet (forankringsgrunderen)
Tredje dag, tapet, filt eller glasvæv (evt. med struktur) kan nu opsættes
--- Tapetklister for opsætning af rutex, eller tapet (husk at lime med murerkost og lad tapet hvile 5 – 10 minutter, lagt sammen i 3-fold) - inden opsætning.
--- Eller vævlim, for opsætning af glasvæv og lignende
Køb eventuel forgrundet filt eller glasvæv – det letter opsætningen en del og der skal anvendes mindre vægmaling (køb i god kvalitet – det dækker bedre og du kan eventuel nøjes med én gang, hvis forgrundet)
Værktøj: Slå op på Google og find det rigtige værktøj du bør anvende – det rigtige værktøj kan være "det halve arbejde".
NB: Girafsliber kender jeg ikke, men den er vel ”motoriseret og med industristøvsuger tilkoblet”, så vidt jeg kan se.
NB: HUSK at rille el-kabler og plads til stikkontakter i væggene, inden du går i gang med at spartle
Rigtig god arbejdslyst

Med nysgerrighed, vilje, gåpåmod, og ihærdighed bliver chancen større!
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også