Når ombygningen er så omfattende er det muligt der kommer krav om blowdoortest af de renoverede bygningsdele, hvilket vil sige at dampspærren skal være ultratæt, for at kunne passere testen, og dermed slipper I ikke for den indvendige påforing til installationer, for ellers er der for mange gennembrydninger af dampspærren. Blowdoortest eller ej, så er det en rigtig dårlig ide at isolere ud i "fuld tykkelse", medmindre dampspærren er fuldstændig tæt, da dugpunktet flyttes ind i konstruktionen, og fugt vil fortætte, inden det slipper ud, hvis spærren er mangelfuld.
Der er flere måder at lave det på, fra dampspærren indvendigt på spærene og påforing indenunder igen, hvilket vil stjæle lidt/noget plads, til at flytte dampspærren ud på udvendig side af spæret, så halvdelen af spæret er synligt, når det står færdigt, hvilket giver rigtig god plads, men er mere besværligt, og kræver yderligere opbygning af tagkonstruktionen, for at opnå ønsket isoleringstykkelse.
Husk underlag og membraner, hvor i gennembryder dampspærren.
Hvis det ikke er muligt at få dampspærren så tæt, som den burde være, kan det være værd at overveje alternative isoleringsmaterialer, da mineraluld kan føre til uønsket skimmelvækst i store lagtykkelser, da fortættet fugt kun svært eller slet ikke kan slippe ud. Her har f.eks. papir bedre egenskaber, da det kan absorbere og afgive fugten, uden at påvirke tilstødende materialer.
Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!