Følg linket her - det går til erhverhsskolernes trappebog: http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/Oversigtsstof/Trapper_-_Lars_Nicolai_Bock.pdf
...eller læs i afhandlingen her (som jeg havde skrevet inden jeg fandt på at søge efter bogen!
)
efter gammel tømrer/snedkerskik regner man med en skridt længde på 61-63cm... folk er blevet højere gennem årene, og dermed større benlængde, så det er nok bedre at nærme sig 63, end 61 - måske endda lidt over. Dette skal omsættes til 2 stigninger og 1 grund, hvilket vil sige eksempelvis 19+25+19=63=skridtlængde - passer det med dit behov? Etagehøjde: 275 ...vi prøver med 19. 275:19=14,47. Det går jo ikke! Hele trin tak, så derfor: 275:15=18,33. Vi prøver den lige i trappeformlen: 63-(2x18,33)=26,33, hvilket så vil svare til din grund, altså afstanden fra forkant trin til forkant trin (trinene er normalt dybere, da de går udover hinanden for at tilgodese stødtrin etc.)
En god trappe vil som regel være min. 90cm bred - under det vil den betegnes som køkken- eller bagtrappe.
Grunden måles i ganglinjen, hvilken normalt afsættes 45cm fra håndlisten/forvangen af trappen, og vil derfor normalt indbefatte en kvartcirkel og et eller 2 lige løb, afhængigt af hvorhenne på trappen man vælger at placere svinget - sidder det helt i bunden, eller helt i toppen, vil der kun være 1 lige løb, hvorimod man vil have 2, hvis svinget placeres midt på trappen.
Hvis de mål man har fået ud af formlen ser ud til at kunne passe nogenlunde i trapperummet, starter optegningen, og ellers må man regne om - dog skal man helst ikke overskride 21+21+21 (45°), da trappen så bliver meget stejl.
Herefter bestemmes hvor mange skæve trin man ønsker - det er som regel altid et ulige antal, og 7 er et godt udgangspunkt; det giver en jævn gang i trappen. 5 giver et meget brat sving, og 9 er bedre end 7, fordi trinene og gangen bliver mere ensartet.
Det midterste af de skæve trin placeres over hjørnet på trappen, altså der hvor de 2 bagvanger mødes, og trinet ender i enten en søjle eller hovedstykket på trappen ved forvangerne. Dermed er der 3 skæve trin (forudsat man har bestemt sig for 7) ned ad det ene løb, og det samme op ad det øverste.
Hvis ikke man allerede har taget frihøjden over trappen i betragtning i forhold til stigningen på trappen, så er det sidste chance nu - der skal måske ændres på størrelse og antal af grunde og stigninger, for at få det til at gå op (61-63cm).
Er alt i orden, så fortsætter vi. Find først ud af hvor langt dit kvartsving er (cirkeludsnittet i ganglinjen - for det meste midt i trappeløbet, men altid 45cm fra ydersiden af forvangen). Dette kan variere alt efter hvilken radius man bestemmer sig for på hovedstykket (ved hjørnestolpe = +0), og dette trækkes fra resten af løbet (længden af grundene x antal) - her skal man så bestemme sig for, hvor meget der ligger over eller under svinget.
Når ganglinjen er fastlagt, og man har kontrolleret at trappen ikke kolliderer med døre, bærende elementer el. lign, og udvekslinger i bjælkelaget, samt evt. durhcsicht og andre vandrette vanger er på plads, er det på tide enten at ringe til fabrikanten, eller gå i gang med opsnøring - man har i al fald basis til at vide hvordan det omkringliggende skal udføres. Husk at alle mål altid skal tages/afsættes ud fra ret vinkel/vater/lod MEGET præcist, hvis det skal komme til at passe - alle skævheder i vægge, gulv og etageadskillelse skal være redegjort for, inden produktion.