Hej
Vi har en hjørne-brusekabine beklædt med fliser. For enden af den ene væg der afgrænser brusekabinen (hvor man går ind i brusekabinen, og hvor der ikke er fliser) så jeg i dag at malingen boblede i et område på 3x5 cm. Jeg skrabede maling og puds af i et område på ca 5x8 cm, og kan se en lille tynd revne bag flisen ind mod brusekabinen (se billeder - de vender på siden, så revnen ind mod fliserne kan ses i bunden af det område hvor maling og puds er fjernet).
Bør jeg undersøge det nærmere, eller kan jeg reparere med vådrumsspartelmasse og male med vådrumsmaling? Umiddelbart ser der tørt ud, og det kan vel tænkes at revnen blot er hvor fliseklisteret møder letbetonen?
Jeg håber I vil komme med et bud.