Hej Mikkel
Det er sejt at have et flygel i et kolonihavehus på 20 m2!
Klaverbyggerne og konservatorerne er sådan set ikke uenige. De snakker bare i øst og vest. Det er forskel om du gemmer instrumentet eller vil have det klar til brug. I museumsmanualen http://magasinmanualen.dk/?p=1545 finder du anbefalinger til optimal forvaring. Men alt det der om rumklima - det kan en træhytte af et kolonihavehus ikke. Uden el bliver det meget svært at styre klima. At have gasvarmere i drift uden opsyn vil jeg stærkt fraråde pga. brandfaren - det er noget man kun gjorde / gør i fyrtårne eller farvandsbøjer.
Organisk materiale optager fugt og udvider sig - bliver det tørre, krymper det. Derfor er det vigtig at have så stabile klimatiske forhold som muligt (uanset om det er kold eller varmt, tørt eller fugtigt. I Danmark er det fugtigst en varm sensommerdag med regn. Nogle jernmetaller ruster ved en relativ fugt over 70%. Fugt er værre end temperatur. Frost er selvfølgelig storslem, da vandet ligepludselig kyrstaliserer.
Hvad kan du gøre:
Skab et mikroklima for flyglet. Installer en eller 2-3 fugtfjernerposer (matas) under instrumentet og en spand med mikrosilika. Pak flyglet godt ind (få dig en skraddersyet husse eller læg 4-5-6 lag flyttetæpper hen over og afslut med en voksdug - Helt ned til gulvet. Nu stå instrumentet i et isoleret "telt" og alle klimavariationer bliver langsommere og du har noget at suge fugten.
Få så fugt ud af hytten som muligt:
Installer en lille luftsolfanger på kolonihavehuset (en Solarventi kan faktisk det den lover, de andre lover mere end de kan). Lad vinduerne utildækket om vinteren for at solen kan komme ind og varme op.
I Danmark er det fugtigst en varm sensommerdag med regn. En våd januardag med regn og 2C har du laangt mindre fugt i luften. Bare lidt varme fra luftsolfangeren og den relative fugt falder pænt.
Dengang i 1800tal
Ja i 1800 tal var husene dårlig isolerede, Men de var bygget af sten og havde masser af termisk masse. Man lod husene heller ikke "fryse til". Selvfølgelig havde man et klaver eller et andet instrument i de borgerlige hjem. Staatsradiosymfonien var ikke begyndt. Grammophonen kom først ved 1900tal.
Tillad mig spørgsmålet: Hvordan stemte de der klaverer?
Kirker og forsammlingshuse lod man "fryse til". Der havde man dog ikke klaver eller flygel, men orgel og harmonium (salmecykel). Aerophoner er nemlig meget mere robuste, du kan tage en harmonika med på sejlads verden rundt og mundharmonikaen spiller rent ved lejrbål.
Batteridreven stagepiano og en batteridreven højtaler spiller rent i al slags vejr. Men jeg er helt enig - det lyder jo som stagepiano og ikke som et flygel. Jeg ville nok ikke stille et 100.000 kr. instrument derude, men et ældre flygel kan jo næsten få gratis ved selvafhentning.
Det er aftalt med min bedre halvdel at når ungerne er flyttet, sælger vi klaveret og få os et flygel.