1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Fra krybekælder til terrændæk

Hej

Jeg har netop købt et hus, som jeg dog først skal overtage til foråret. Men derfor kan jeg jo godt begynde at planlægge de ting, der skal lavet ved huset.

Huset har oprindeligt været et vinkelhus, som er opført i 1954. I 1977 blev der lavet en tilbygning i det indvendige hjørne, så huset nu omtrent er rektangulært. I den oprindelige del er der ifølge energimærkningen en uisoleret krybekælder, mens der et støbt terrændæk i tilbygningen. Tilstandsrapporten nævner at der er begrænset ventilation i krybekælderen. Jeg formoder det skyldes, at tilbygningen har blokeret 2 sider på den oprindelige bygning. Det er dog kun en K1'er. Den manglende isolering har sikkert medvirket til at gulvbjælkerne ikke er rådnet op. Ellers var det jo nok sket for længe siden.

Men jeg vil gerne have isoleret gulvet og vurderer at det nok vil være mest fornuftigt at lave krybekælderen om til et terrændæk. Så er spørgsmålet bare hvordan jeg gør det nemmest, bedst og billigst.

Hvis det er muligt vil jeg gerne bevare det eksisterende bjælkelag. Herved kan jeg undgå at skulle bruge relativ dyr trykfast isolering. Men når jeg læser diverse SBI-anvisninger osv. kan jeg læse at man skal undgå organisk materiale (f.eks. gulvbjælker af træ) for langt nede i isoleringen.

Jeg har derfor fået denne ide til opbygning af gulvet.

Gulvbelægning (har ikke besluttet hvilken endnu)

Eksisterende gulvbjælker (som jeg endnu ikke kender højden på)

Hulrum mellem den øverst del af gulvbjælkerne.

100 mm blød mineraluld mellem den nederste del af gulvbjælkerne (dvs. max 1/3 af den samlede isoleringstykkelse)

Damp-/radonspærre på undersiden af gulvbjælkerne (der jo godt må være op til 1/3 inde i isoleringen). Fastgøres til fugtspærren i fundamentet, hvis jeg kan finde den.

100 mm blød mineraluld

150 mm styropor, der både virker som isolering og kapillarbrydende lag

Evt. afretning af gl. krybekælderbund. Hvis der er beton-klaplag laves der passende huller i dette, så evt. vand/fugt, der trænger ind gennem fundamentet, kan løbe væk.

Ialt 350 mm isolering, svarende til dagens standard.

 

Er der nogen kommentarer til denne opbygning, især ud fra et fugtmæssigt synspunkt?

Årsagen til at jeg ikke fylder hulrummet mellem bjælkerne helt op er at jeg derved undgår at få organisk materiale på den kolde side af dampspærren. Ud fra beskrivelser af efterisolering af andre bygningsdele (vægge og lofter) kan jeg forstå at det er ok, at placere dampspærren op til en 1/3 inde i isoleringen, da fugt fra rummet først vil kondensere længere inde.

Vil hulrummet give problemer, hvis jeg vælger at lægge gulvvarme? Jeg har ikke taget stilling til evt. gulvvarme endnu. Det afhænger af om højden på krybekælderen tillader at jeg kan isolere nedefra eller om jeg alligevel skal have gulvbeklædningen af.

Mvh.

Palle Dam

Hej Jeg har netop købt et hus, som jeg dog først... Vis hele indlægget
26 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
jeg ville ikke turde lave din konstruktion. Den store udfordring er nedefra kommende fugt som evt. kunne kondensere i dine 100 blød mineraluld.
Det med at placere 1/3 del inde i isoleringen gælder for en dampspærre. For en fugtspærre er jeg ikke sikker på tidsvarende gør sig gældende. Fugtspærren skal jo sikre at fugt ikke trænger nedefra og op. En dampspærre sikre at der ikke trænger fugt fra rummet og ud/ned. Stor forskel!

Jeg har været igennem din udfordring et par gange og vi rydder normalt bjælkelaget, laver en sandpude og fylder op med styrolit. Hvis du vælger ikke at støbe ovenpå denne skal du huske at bruge en styrolit med høj trykstyrke.

Dit bjælkelag er med garanti understøttet løbende. Disse punkter vil jo virke som en kuldebro i din konstruktion.....lav det ordentlig første gang.
Som boso skriver vil der kondensere i dit nederste mineraluld med din opbygning.
Hvis du placere fugtspærren over dit bjælkelag vil der ikke dannes kondens, men der vil kunne dannes skimmelvækst i konstruktionen.
Jeg villle også lave det ordenligt, som der bliver beskrevet ovenstående.
Betonlaget skal fjernes for at kunne udfører en ordenlig konstruktionsopbygning.
Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Jeg troede, at de 150 mm styropor virkede som kapillarbrydende lag og dermed forhindrede fugt i de overliggende lag. Desuden kan jeg læse på Rockwools hjemmeside at både terrænbatts og bløde stenuld er kapillarbrydende.
Kondens plejer at sætte sig på kolde overflader. Og jeg formoder, at der er koldest i bunden af gulvopbygningen - altså i styroporen.
En fugtspærres primære formål er vel at forhindre at byggefugt, f.eks. fra et nystøbt betondæk, trænger op i et fugtfølsomt gulv.
Derfor mener jeg at den plastfolie jeg har tænkt mig at placere under bjælkerne fungerer som dampspærre og ikke som fugtspærre.

Mht. fjernelse af et evt. betonlag i bunden af krybekælder har jeg læst SBI-anvisning 240 "Efterisolering af småhuse -byggetekniske løsninger". I afsnit 6.3.3 står der om krybekældergulve, at hvis der er en tæt afdækning i bunden af krybekælderen (beton eller folie) kan den forhindre at evt. vand, der trænger gennem soklen ikke kan bortledes. Derfor skal det i princippet fjernes. Men hvis det er et betonlag skal være forsigtig med at fjerne det helt, da det kan betyde sideværts bevægelser af væggene. I hvert fald hvis betonlaget er i niveau med fundamentets underkant. Derfor bør man nøjes med enten at etablere et stikdræn eller lave huller udvalgte steder i betonlaget. Den sidste løsning er nok nemmest.
Dette gælder vel uanset om jeg beholder gulvbjælkerne eller vælger en mere traditionel løsning.

Omvendt må det jo betyde, at hvis betonlaget ligger højere end fundamentets underkant, så kan man godt fjerne det. Om det så er nødvendigt afhænger af krybekælderens højde. Under alle omstændigheder har jeg ingen planer om at skulle længere ned end fundamentets underkant, da det jo kræver understøbning.
du har ikke helt ret omkring kondenseringen af fugtig luft. har du eksempelvis 20 grader i din stue og 50% relativluftfugtighed så kondensere vandet i luften ved ca 10 grader. Så når du dykker ned i din konstruktion vil du altså opleve kondens hvor temperaturen i isoleringen rammer 10 grader.

Men du virker fast besluttet så gør det du tror på og hvis det lykkedes er det jo fedt. Hvis ikke så er det om igen.

Men husk lige på at du reelt ikke opnår noget ved ikke at lave det rigtigt fra starte....Hvis det er fordi du mener det er for dyrt så hold dig fra at gå i gang med at renovere huset for ellers vil d blive overrasket mange gange endnu
Jeg ville rydde hele bulen og støbe nyt dæk overalt. Så kunne du få noget ordentlig isolering og en gang gulvvarme i samme ombæring. Alt det kræver er hårdt arbejde - ja, isolering koster, men så er det altså heller ikke værre. Medmindre dit hus ligger på Lolland er pengene godt givet ud.
Annonce
Interessant problemstilling.

Nu antager jeg, at bunden af krybekælderen ligger under terræn. Hvis drænet omkring huset svigter, så kan krybekælderen i teorien blive oversvømmet. Det betyder, at at hvis man isolerer med et polystyren, så vil det kunne flyde, men det kan ikke flyde væk. Det vil ikke ske hvis man bruger rockwool. Det vil tilgengæld miste den al sin isoleringsevne i den vandfyldte del og varmen forsvinder. Så løsningen med polystyren og beton ovenpå sikre, at man altid har isoleringsevnen og noget vægt til at holde isoleringen på plads.

Hvis bunden i din krybekælder ligger højt, så er der ikke noget galt i at bruge rockwool tror jeg.

Jeg vil i hvert fald sikre mig en tæt fugtspærre og at alt træ er på den varme side. Jeg tror, at du kan bruge meget tid på at etablere en 100% tæt spærre. Og kan du løse det de steder hvor bjælkerne ligger af i murværket?

Alt i alt, så er jeg usikker på om din løsning holder hele vejen.



"Slagger" ;-) Mon ikke der menes Lecanødder som i øvrigt er et glimrende isoleringsmateriale, især under gulv idet det forhindrer jordfugten i at trænge op i gulvkonstruktionen og selve boligen bl.a. pga. kapillarbrydende egenskaber.
Ps. For øvrigt mener jeg ikke at "flamingo" må anvendes som isolering, uden det er kapslet inde i ikke brandbare materialer som fx. beton.

Som skrevet tidligere har jeg udført en fugtteknisk beregning på konstruktionen hvor fugtspærren ligger lige under bjælkelaget og lige over. Ved placering under bjælkelaget sker der et kondensudbrud lige over betonlaget og i den nederst mineralduld. ved placering over bjælkelaget er der stor risiko for skimmeldannelse, da fugt procenten er over 75 %
"Rockwool" mister hele sin isoleringsværdi i et kapilarbrydende lag. Ved polystyren anses de første 75 mm med ingen isoleringsværdi, og disse beregnes ikke med i en konstruktions U-værdi.

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Skrevet af Frank Chr. på 25-10-2015 22:04
"Slagger" ;-) Mon ikke der menes Lecanødder som i øvrigt er et glimrende isoleringsmateriale, især under gulv idet det forhindrer jordfugten i at trænge op i gulvkonstruktionen og selve boligen bl.a. pga. kapillarbrydende egenskaber.
Ps. For øvrigt mener jeg ikke at "flamingo" må anvendes som isolering, uden det er kapslet inde i ikke brandbare materialer som fx. beton.

Slagger var meget brugt i gamle dage, kvaliteten var vist meget svingene, og har også senere vist sig senere at noget af det i modsætning til hvad man troede godt kunne suge fugt, og dermed ødelægge fundamenter når det senere frøs.. men de fleste huse med slagger har vist ikke problemer med det..

 

 

I dag er Leca (det man så kaldte slagger i gamle dage) overfladebehandlet, så det modstår fugt fra jorden. ;-)
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis