Pudsning kældervæg

Hej

Jeg har en kælder fra 1922, hvor jeg, i forbindelse med kælder renovering, har renset alle vægge for gammelt puds, maling m.m. så mursten og beton har været helt rene.
Jeg har for snart et lille års tid siden fået pudset halvdelen af kælderen op. Og skal nu til og igang med at pudse det sidste, men vil gerne høre jeres mening om mit valg af metode/produkt, 
da jeg ikke er helt tilfreds med resultatet og gerne vil forbedre den når den sidste halvdel pudses.

Ydre vægge(sokkel) er i gammelt beton op til 120 cm i højden, resten er af mursten med murpap i overgang fra beton til mursten.
Inder vægge er af mursten, med murpap 3 sten oppe fra gulv. (mursten står på sokkel af gammelt beton under gulv niveau)

I forbindelse med afrensning af gammelt puds har jeg observeret at der var smurt tjære indvendigt på ydre væggen på området under murpap og på stykket fra gulv til murpap på de indvendige vægge.
Det meste var tidligere pudset med en mørtel blanding, men der var områder under fugtspærren/murpappet, hvor der var repareret med en beton puds.

Jeg har pudset ydre vægge indvendigt med en blanding af 3 dele vasketgrus til 1 del cement op til murpappet (dvs. det område der er af væggen som er lavet af beton) og resten af væggen fra murpap og 
op er pudset med en blanding af 10 bakkemørtel med 1 del cement.
De indvendige vægge er pudset med en blanding af 10 bakkemørtel med 1 del cement.

Nu efter snart 1 år, så har jeg på inder væggene oplevet misfarvninger og lidt fugtig væg på stykket under murpap. 
1. Burde jeg have smurt væggen med tjære igen, eller lavet anden form for fugtspærring inden jeg pudsede op igen ?
2. Vil det være bedre at pudse den nederste del af væggen med beton puds i stedet for mørtel. Eller vil det være lige så dårligt til at holde fugten ude som en mørtel blanding?

Jeg vil jo nødigt holde fugten inde i vægge, derfor har jeg ikke lavet nogen fugtspærring på inder væggende. 
3. Vil grundfugten kunne komme ud af vægge hvis man laver fugtspærring på begge sidder af væggen. Og vil væggen ikke tage skade, hvis man lukker fugten inde..
4. Vil den eneste løsning være at isolere fugten inden den  trænger op i væggen. Kan man bruge vandglas eller andre af de produkter, som men "hælder" ind i væggen i huller i den nederste synlige fuge, som siver ned og laver en fugtspærre længere nede i væggen ?

Ang. ydre vægge, så har jeg også oplevet en smule fugt væg her (Har ikke dræn(endnu)), 
5. Vil væggen tage skade, hvis man fugt isolere den inderfra med tjære eller lign. Eller kan den stadigt "ånde" ud gennem ydresiden selvom der lægger jord et godt stykke af væggen/soklen ?

 


Alle råd og forslag til hvad jeg skal behandle væggene med for at undgå/mindske fugt indtræning, salt udblomstringer modtages med stor forventning ;-)

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal altid lave fugtspærring på ydersiden - ikke på indersiden. Så ingen tjære på indersiden. Faktisk skal du helst have kradset så meget som muligt af. Under terræn skal du gerne have en mørtel så diffusionsåben som mulig (mindst mulig cement) - så fugten kan vandre igennem og fordampe i rummet (og blive udluftet).

Jeg har lige været samme øvelse igennem, men jeg montere bare ytong multipor-plader først og pudsede med den medfølgende letmørtel. Det gik rigtig nemt.

Måske kan du bruge den her:
https://www.youtube.com/watch?v=0yqmc_xQ3o0
det er vigtigt at du får renset tjæren af for den skal ikke være der men udvendigt. Så skal alt løst væk. Derefter gives der Saltbinder/primer http://skalflex.dk/side8089-cid-8066.html
. Næste arbejdsgang er evt Skalflex Multitæt http://skalflex.dk/side8087-cid-8066.html
sidste arbejdsgang er oppudsning evt 1-2 lag: http://skalflex.dk/side5395.html
Det er ihvertfald en arbejdsgang som Skalflex har rigtig gode erfaringer med.
Når der så skal males, så sørg for at det bliver en maling der er diffusionsåben og ikke nogen plastmaling.
Evt skalcem 100 med lidt Betobinder i så det ikke smitter så meget af
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også