Fastbrændsel - to strenget

Hejsa,

Jeg er helt ny herinde og håber at nogen måske kan hjælpe mig i den rigtige retning.

Kæresten og jeg har lige købt et gammelt landbrug, hvor der står et fastbrændselfyr (træ) i kælderen. Der er opstillet en gammel olietank (1000L), som fungere som akkumuleringstank. Der er monteret 2 stk. cirkulationspumper, en tæt ved selve fyret og en tæt ved akkumuleringstanken. Vi har lige isoleret selve tanken med 200 MM, da vi har flyttet den 1 meter bagud i rummet. Til hver eneste radiator og gulvarme installation kører der 2 rør, én til fremføring og én til retur.

Tidligere ejer har været en gør det selv mand, men vi er i tvivl om der måske er taget de rigtige valg undervejs, netop omkring varme installationen.

Vi har kælder, stueetagen (doh!) og en første sal, samt et loft/tag.

I kælderen går alle rørere til de forskellige installationer rundt omkring i huset, bl.a. til gulvvarme i 3 rum; Bryggers (entré), bryggers (vaskemaskine/tørretumbler) og badeværelse. Fremføringen til gulvvarmen er lavet i presfitting 18 mm (minder om 3/8 i størrelse), som starter ved et almindeligt 3/4 sortrør,  Der er monteret termostater til hvert af de benævnte rum, men den sidder på retur.

Spørgsmål nr. 1: Er det normalt at man går fra 3/4, over i presfitting 18 mm, for så at gå over i standard pex rør til gulvvarme (21/22 mm)?

Spørgsmål nr. 2: Er det normalt at man sætter termostaten på returrøret?

Jeg læste en kommentar fra et andet indlæg her på siden, at en person oplevede at der kun var varmt lige der hvor rørerne til gulvevarmen gik ind i rummet. Dette oplever vi på badeværelset, at lige der hvor rørerne kommer ind, er der dejligt varmt, mens resten af gulvet blot ikke er koldt.

Spørgsmål nr. 3: Er det noget vi skal være opmærksomme på?

Der findes 3 radiatorer i stue etagen, 2 i stuen og 1 i køkkenet. Vi har købt nogle brugte radiatorer, hvor der fulgte termostater med. De nævnte radiatorer er alle sammen Rio standard, dobbelt panel med konvektor. De bliver sådan okay varme foroven og gradvis koldere forneden, hvilket ud fra diverse beskrivelse her på siden skulle være godt nok. Efter at have kigget lidt på de forskellige indlæg her, kan jeg godt fornemme at termostater ikke blot er termostater. Jeg kan se at der findes Danfoss RA, RA-V, RA-VL, RAS-C, men jeg kan ikke gennemskue hvilke der er de optimale til vores installation.

Spørgsmål nr. 4: Hvis vi holder fokus på at vi har en to strenget løsning monteret i vores hus, hvilken termostat skal vi så have på de enkelte radiatorer?

Der går rør videre fra den ene radiator i stuen og op til første sal (syd), hvor de går ind til 1 radiator. Når vi har varme på radiatoren i stuen, er rørerne til første sal (syd) helt kolde og vi kan ikke få radiatoren på første sal til at blive varm.

Der går rør videre fra radiatoren i køkkenet og op til første sal (nord), hvor de forbinder 3 radiatorer. Når vi har varme på radiatoren i køkkenet, er rørerne til første sal (nord) lunkne og der kommer lidt varme i toppen på 2 af de 3 radiatorer.

Alle radiatorer på første sal er meget gamle, men har alle sammen monteret en relativ ny termostat (10 år). Alle radiatorer er udluftet, flere gange. Vi har haft vandet helt af systemet, da akkumuleringstanken har været sprunget læk for 14 dage siden. Vi har ca 4 VMS når vi aflæser måleren i kælderen.

Spørgsmål nr. 5: Når vi oplever at rørerne enten er helt kolde eller blot lunkne, termostaten på radiatoren er skruet helt op på 5, og der ikke kommer nævneværdigt varme; Hvad skal vi så jagte?

Spørgsmål nr. 6: Er det cirkulationspumperne der ikke skaber flow nok i systemet?

Spørgsmål nr. 7: Er det de enkelte termostater der kan modarbejde os?

Fyret er et vimar/vigas, hvor vi ikke lige kan se det helt specifikke model nummer. Når vi fyrer, har vi svært ved at få gang i brændet, samt det er svært for os at få kedel temperaturen over 50 grader. Først i dag, fortalte skorstensfejren mig at man skal lukke for skorstensklappen, når brændet er antændt. Nu kan jeg se at den danske manual til nogle af modellerne, siger at man skal antænde sit brænde, åbene skorstensklappen og nederste låge, vente 20 minutter. Så skal man lukke for nederste låge og så tænde for selve fyret, som så tænder for indblæsningsventilatoren.

Spørgsmål nr. 8: Er det fordi at fyret skal være endnu varmer end det allerede er? Hvordan får man fyret til at blive rigtig varmt, når vi hele tiden sørger for at fylde det op?

Spørgsmål nr. 9: Hvordan vil I anbefale at man starter en kold kedel?

Jeg kan se at der er lavet en manuel shunt løsning, hvor vi blot har en kuglehane vi kan dreje på, som vi nu synes. Jeg kan forstå at der findes mere automatiske løsninger.

Spørgsmål nr. 10: Hvad er selve formålet med shunt, når vi snakker om fastbrændsel?

Spørgsmål nr. 11: Hvorfor er der opsat 2 cirkulationspumper?

Så for den, jeg kan se at det blev et meget langt indlæg, men som I måske kan fornemme, er vi lidt på herrens mark. Folk skal ikke nødvendigvis svare på alle spørgsmål, da det jo så kan komme til at tage meget lang tid at give et svar. Hvis I gider at skrive et nummer på det spørgsmål I besvarer, kunne det være rigtig fedt, så er det lidt nemmere for alle parter at følge med i hvad der bliver svaret på.

På forhånd tak!

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på LDS
Der var godt nok mange oplysninger, men det er helt ok. Grundlæggende har man en akkumuleringstank til at oplagre noget varme HVIS DER ER OVERSKUD. Det betyder at den ene pumpe burde sende varme rundt i huset (så hr. og fru Splaxi ikke fryser). Hvis der er varmt nok sætter den anden pumpe i gang med at fylde varme i akkumulerings tank. Shunt ventilen skäl stå helt åben til huset når det er vinter, men kan lukkes lidt ned om sommeren, så fremløbstemperatur bliver lavere.
1. Det er vel ikke normalt, men det er ok ( det er nok lavet af de forhånden værende materialer)
2. Jeg er ikke stærk i termostater, men jeg mener at retur termostater er mest til fjernvarme. Her ønsker man en lav returvandstemperatur. Men i jeres tilfælde er det jo uden betydning.
3. Det er typisk hvis man har direkte styret gulvvarme, og fremløb og retur ikke er lagt hensigtsmæssig.
Hvis alle gulvvarmerør ender nede i kælder kunne i jo få lavet en blandesløjfe. ( endnu en pumpe !)
De sidste spørgsmål hænger lidt sammen. Jeg vil mene at der skal være mere end 4 m Ws i jeres hus. Det betyder at øverste vandspejl står 4 meter over måleuret. Fra den og til etage adskillelse 1. sal er der vel 4 meter. Der sidder en "åben" ekspansion oppe på loftet. Den har et udløb enten ud igennem taget eller ned i kælder. Der skal fyldes vand på til der kommer noget ud, så vil måleuret sikkert vise i nærheden af 6-7 mWs.
Det kan være årsagen til at der er for lidt varme ovenpå. Det er først efter der er fyldt op, i kan udlufte ovenpå. Og derefter fyldes op igen.
Jeg ikke helt sikker på det med blæser i fyret. Men alfa og omega er at brændet skal fyre med fine flammer hele vejen igennem. Den nyeste anbefaling fra skorstensfejerlauget er at man antænder i toppen, og giver fuld luft både i bunden og toppen (sekundær og primær luft) Der er mange gasser der går til spilde i røgen hvis det kun ligger og gløder fra bunden. Det øverste træ bliver varmet op uden at brænde, så spildes gasserne.
Så godt med vand på, undlad akkumuleringstank i starten og fyr så op det bedste i har lært. Når i så kan smide frakken kan i prøve om der er "råd til" at gemme lidt i akkumulering til natten.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Det er da vist et værre anlæg i der har fået. Nu spørger du om så meget i et indlæg det nærmest er umuligt og svare på. Har egentelig på fornemmelsen dit fyr/akkutank langt fra kører godt, derfor syntes jeg det vil være naturligt at starte der.

Bliver nødt til og spørge først:

Hvad er fremløbstemperaturen på kedlen ???

Fra akkutanken og videre ud i anlæget ???

Der er flere måder og tænde op i et underforbrændingsfyr. Hemmeligheden er og få skabt et glødelag i bunden af kedlen der kan antænde brændet. Jeg bruger og lægge en pind på ca 5 cm ø nede over sprækken. Derefter fyldes der ca 10 liter bark/kviste eller flis over. Derefter overhælder jeg med ca 50 ml dieselolie, der hvor sprækken i bunden er, og lægger en pind i hver side, fylder lidt papir i midten og antænder dette. Efterfølgende tænder jeg ventilatoren og lukker både den nedre og øvre låge samt bypas spjældet. Efter et kvarter er det så godt ild i kedlen at den kan fyldes med brænde.

Den måde du beskriver kræver du har meget tyndt optændingspind og god tid.

Lad mig lige understrege man ikke skal smide brændbare væsker i en kedel der indeholder gløder, da man meget nemt får ryddet hårpragten samt reder sig en flot forbrænding. 

Når kedlen så kører rigtigt kan du se den brænder med en hvidlig flamme nede i det underste kammer. Man kan sagtens høre det også da det ligefrem buldre der nede fra. 

På kedlen skal der være mindst en termisk shunt eller en speciel til brændekedler (kan hedde laddomat). Den gør at man kan køre med en kedeltemperatur på 85-90 grader, der derefter fyldes på akkutanken.

Mellem akkutanken og anlæget bruger man så en termisk shunt, der sikrer at vandet ude i radiatorene ikke bliver for varmt, typisk 60 grader. 

Hver gang du har et shuntkredsløb SKAL der være en tilhørende pumpe !

Ind til videre gætter jeg på din vandtemperatur på anlæget er for lav i forhold til pumpekapasiteten.

Nu stopper jeg inden det skrevende mistes. 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Kender du i øvrigt siden http://www.vigasproblemer.dk/  der omhandler lige netop dit fyr, der i øvrigt er udgået af produktion. Kedlen der hedder Orlan 25 kW er næsten identisk - den elektroniske styring der vist er anderledes. 

 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis