Jeg har et hus fra 1957 hvor nogle af fugerne trænger til lidt vedligeholdelse.
Der er enkelte steder problemer med rustne murbindere. Dem det drejer sig om ligger lidt yderligt, hvilket sikkert (sammen med hulmursisoleringen) er åsag til problemet.
Nogen steder er fugen skubbet ud, og andre steder er hele skiftet blevet løftet.
Jeg forestiller mig at sætte en fugefræser på vinkelsliberen og fræse i 30mm dybde, der hvor fugerne er ødelagt.
Ved de rustne bindere (det drejer sig måske om 6 bindere fordelt på to facader) vil jeg bore binderen fri og få den lirket helt væk.
Er det forsvarligt at undlade at montere nye murbindere, når det kun drejer sig om et mindre antal som bliver fjernet?
Nogen forslag til hvilken mørtel skal jeg bruge for at ramme styrke, udseende og farve så godt som muligt?