DeWalt 777 kap/geringssav

Kan nogen herinde fortælle mig om der på omtalte værktøj er mulighed for justering....?

Problemet er at den på et tværsnit af et 4" bræt laver en skævert/afvigelse på 2 mm - altså 2 mm ude af vinkel på 10 cm snit, så den er jo helt gal jo bredere emnet er. Forhandleren slår ud med armene og siger at sådan er det, det kan der ikke ændres på, og jeg kan ikke umiddelbart finde løsningen via manualen. Forleden kom jeg i snak med en gut som har oplevet nøjagtig det samme, han tog konsekvensen og skiftede til andet mærke, men det burde da ikke være løsningen. Jeg havde før 777 den gamle model som jeg mener hed 707, den skar perfekt, jeg lånte den ud på et tidspunkt, og berigede mig selv med den erfaring at det skal man ikke gøre, og da jeg ikke længere kunne købe 707 blev det den nye plastikmodel 777l.

Gi`mig et prej hvis du har en løsning, det ville være rigtig fint.

Mvh -sc-

 


-sc-
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
vil kræve af forhandleren sendt den in til rep. man kan ikke bruge noget der afviger så meget til noget. måske også lidt afhænig af hvor gammel den er

 

ja den er desværre god nok. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, tag ned i butikken, og mærk deres save i butikken, de kan give sig det samme. Sådan er maskinen produceret. Jeg siger det sikkert på næsten samme måde som du fik det fortalt i butikken. Jeg arbejder selv i håndværker butik.
Forklaringen kan være at udtræksrørerne sidder lordet over hinanden, langt de fleste andre ligger de vandret ved siden af hinanden. Det gør maskinerne mere præcise.

 "mod regulær dumhed kæmper selv guderne forgæves"

Ja, det var stort set lige nøjagtig beskeden jeg fik, men det kan jeg jo ikke bruge til noget. Maskinen er 3 år gammel, og jeg fik en bytter efter 3 mdr., da den første var lige så ringe. Den har for det meste været brugt som bygningssav, og det har kunnet gå da forskalling og lægter godt kan tåle et lidt "groft" snit, men det er da træls at den ikke kan bruges til det lidt finere også. Men bemærk jer dette hvis I går og overvejer køb af en DeWalt 777. Min næste kapsav bliver i hvert fald ikke en af de gule.
Nogen der vil købe en brugt DeWalt 777 ? 😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀

-sc-

Ikke rar læsning, men selvfølgelig godt at du advarer.

Jeg skal lige have det ind med skeer... Er snittet godt nok inde ved landet? eller er det skævt i forhold til landet? Eller er det når du "forlænger" snittet i bredden, at den ikke kan snitte lige? 

Hvis det er i forhold til landet ville jeg jo mene at det er din klinge der ikke sidder vinkelret på landet, og så er det nok landet der skal rettes ind.

Hvis det er udtrækket er det jo straks værre, for det tyder på at den ikke er stabil, og det kan man næppe gøre noget ved, andet end at vende brædtet om, og skære fra begge sider 


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Jeg tror desværre det er udtrækket, men omvendt så bruges der jo ikke udtræk for at skære en 4", og vender man det afskårne stykke en halv omgang og støder snittene mod hinanden, gaber samlingen op til 2 mm i den ene side. Jeg skulle hjælpe en kammerat her i sommer med at lægge en terrasse i 6" lærk, vi måtte ud på lånemarkedet, da det var komplet umuligt at lave noget der bare lignede en tæt samling på brædderne med DeWalt'en - - -

-sc-
Annonce
Det er typisk hele udtrækket der kan give sig. man kan selvfølge sige hvis man har sat i streg hvor snittet skal være, kan man lige justere det sidste. :-)
Det er sjældent der kommer nogen henvendelser på problemet, fordi det er inden for det acceptable. Når det så er sagt kan der jo godt være tilfælde hvor det alligvel er for meget.
Hvis det eks. er udhængsbrædder, lægter osv. , spiller det jo ingen rolle om det er 2 mm. Er det hardiplank og lign. kan samlingen jo blive noget mere synlig.

 "mod regulær dumhed kæmper selv guderne forgæves"

Det er muligt at det er inden for det acceptable, men derfor er det alligevel et irritationsmoment. Sådan en sav skal lave et vinkelret snit hvis du spørger mig, det er ikke noget man skal stå og korrigere eller på anden måde fedte med. Dens forgænger 707'eren gjorde et perfekt job, så det undrer mig at en nyere model af samme sav er SÅ upålidelig, udviklingen skulle gerne gå den anden vej. Det kan jo også være en "mandagsmodel", men som sagt er det nummer 2 af slagsen, så jeg tror ikke jeg vover en 3. Den nye bliver med grøn skrift..........😉😉😉

-sc-

Du kan godt justere den, men hvis der er slør i den, så det kun er hver anden gang at det er skævt hjælper en justering ikke.

Justering:
Kontrol og justering af klingen til anslaget
(fig. 2, 14, 15)
1. Løsn geringlåsen (m).
2. Placer tommelfingeren på geringarmen (l) og tryk på geringlåsen (m)
for at frigøre drejebordet/geringarmen (n).
3. Drej geringarmen, indtil låsen anbringer den i 0° geringposition.
4. Træk hovedet ned og lås det fast i denne position ved hjælp af
låseknappen (w).
5. Kontrollér, at de to 0° markeringer (ww) på geringskalaen (o) netop
er synlige.
6. Læg en vinkel (xx) mod venstre side af anslaget (p) og klingen (h).
 ADVARSEL: Rør ikke ved spidserne på klingens tænder
med vinklen.
7. Gå frem som følger, hvis justering er påkrævet:
 a. Løsn skruerne (yy) og flyt skala/geringarmsmodulet til venstre
eller højre, indtil klingen er i 90° til anslaget målt med vinklen
(fig. 14).
 b. Stram skruerne (yy) igen.

http://service.dewalt.fr/PDMSDocume...71_eur.pdf

Hej Mogens og tak for udvist interesse......jeg har lavet den beskrevne øvelse flere gange siden jeg fik saven, men det er desværre ikke der problemet ligger. Det er lidt svært at forklare, men det er som om snittet "vrider" på en eller anden uforklarlig måde. Jeg har 5 forskellige klinger til saven og har selvfølgelig prøvet dem alle sammen + jeg har købt en ny for et par mdr siden, ingen forandring, så det er ikke en gammel skæv klinge der er årsag, hvilket også ville være underligt, men intet skal være uprøvet, og det er jo heller ikke et opstået problem - problemet har været der lige fra dag et.......??

-sc-
Ja, man kan godt forestille sig at klingen sidder vinkelret på anslaget, men at saven ikke trækkes lige ud.

Har selv købt en let brugt 718xps til samme pris som en ny 777, da jeg synes at den virker mere solid.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også