Forleden fik jeg en meddellelse fra skat om at de ville sende nogle oplysninger om min bil til myndighederne i en eller anden fjern Italiensk by hvor den den 2. august skulle have været involveret i en færdselsforseelse og hvis jeg ville vide noget om forseelsen måtte jeg selv tage kontakt til den Italienske myndighed.
Stor var min forundren da da jeg ikke havde været i Italien den 2. august, indtil jeg så at datoen var i 2014, altså for mere end 1 år siden, hvor jeg ganske rigtig havde været i Italien. Nu sidder jeg så og spekulere på om hvad der i alverden foregår og om det er legalt at komme 1 år efter og prøve at opkræve en bøde for formentlig en banal færdselsforseelse. Et forhold som jeg i sagens natur ikke har en kinamands chance for at argumentere imod 1 år efter hændelsen om en sådan overhovedet har fundet sted. I går blev jeg så noget mere forundret, idet jeg fortalte en kollega om oplevelsen, hvor til han berettede at nøjagtig det samme havde han oplevet, idet han et år efter han havde været i Italien modtog et bødeforlæg på 50 EU for en fartoverskridelse. Da han tager til Italien hvert år følte han sig presset til at betale og måtte så yderligere lide den tort, at det også kostede ham 50 EU yderligere at få en Italiensk bank til at overføre pengen til myndigheden.
Nu opfatter jeg mig selv som en lovlydig borger der betaler enhver sit, men her bliver min retsfølelse godt nok krænket da det tilsyneladende er systematisk at Italienske myndigheder sylter sager, som kunne være ordnet på et par uger, i mere end et år og på den måde fjerner/begrænser muligheden for sagsøgte at dokumentere uskyld.
Er det her helt legalt eller er der ikke en EU forordning der beskytter mine rettigheder mod dårlig administration og slendrian. Når man så til dette lægger at den Italienske Bank kradser et lignende beløb ind for at ordne transaktionen så kunne man have en skummel mistanke om at dette, med kendskab til Italienske forhold mere var en pengemaskine hvor bankerne i virkeligheden var dem der drev forretningen. Italiensk administration er fuld af historier om uheldig påvirkning fra private foretagener, der sågar dem der påstår at man i dette land ved at bestikke offentlige myndigheder kan få dem til at agere som man vil. Noget må der formentlig være om snakken idet man jo vil have svært ved at forestille sig at en offentlig myndighed i et EU land bevidst sylter sager til ugunst for borgerne.
Er der andre der har oplevet noget lignende ?
mvh
allan