Tagrem vælter

Jeg har opdaget et problem med mit ellers gode og solide hus. Tagremmen er vredet og flækket udfor 3 af spærene,- som er skredet et par cm ud. Hvad gør man?

Indtil videre har jeg monteret stålbånd som gerne skulle holde lidt på det. Og begyndt at lægge bjælker (af 45 x 250 mm spærtræ) som skal gå fra gavlmuren og 5 meter ind til en tværbjælke, som fordeler vægten mellem ydermurene og en væg i midten af huset. Det er allerede lykkedes at løfte det ene spær knap 1 cm i den ene side.

Det var min plan at lægge sådan en bjælke i hver side, lidt nedenfor hanebåndet - og evt. endnu en i midten - og derved få løftet de 3 spær. Der er ialt 12 spær og 5 tons tagsten, så det kan vel max dreje sig om 1,5 tons som skal løftes. Det kan ses udefra at taget er sunket lidt til den ene side, så spærene hjælper forhåbentlig med til at komme tilbage i ret position.

Når og hvis det lykkes, så skal spærfoden trækkes på plads og gøres fast, men jeg er meget i tvivl om det kan lade sig gøre. Har læst at man brugte kraftige søm til at fastgøre spærene (1947), og hvis de har kunnet holde sammen på det i 68 år, så må de være solide og vil stritte imod. Men prøves skal det.

Lyder min plan bare en smule fornuftig, eller er det helt gak?

Jørgen

 


Jørgen

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg lagde nyt tag på i 2014. Mit hus er fra 1916. Her er tagrem placeret ovenpå 6" bjælkestumper der var sømmet ovenpå husets tværbjælker. Det var "væltet" en del mere end du beskriver. Jeg lavede noget lignende som du har på billedet. Et stykke kraftig vinkeljern ca. 100 cm inde på tværbjælker, så en gevindstag igennem hver tagbjælke/tagfod og ned igennem vinkeljern. Gevindstænger blev skruet så de var ret godt stramme. Men heller ikke mere, da jeg ikke tør rette huset op. Jeg har udnyttet overetage, med gipsplade vægge m.m. Jeg var bange for at forskubbe det hele hvis der blev klemt for hårdt. Det skulle jo nødig gå sådan at døre ikke kunne åbnes.
Så jeg ville ikke trække det helt på plads, men bare sørge for at det ikke bliver værre.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis