Vores Fiat Punto gik pludselig i stå

I går gik vores FIAT PUNTO 1,2 fra 2002 pludselig i stå, og jeg måtte køre ind til siden. Det var som om der simpelthen blev slukket for tændingen, og jeg er 98% sikker på at termometeret (ved ikke med de andre instrumenter) straks gik på nul. Efterfølgende kunne (og kan) den ikke starte. Startmotoren snurrer lystigt, men der sker ingenting. Der er lys i lygterne og i instrumentbrættet. Det er altså ikke batteriet den er gal med.

Mens startmotoren snurrer og den prøver at starte, blinker batterilampen i instrumentpanelet. Det har jeg ikke set før. Den lyser selvfølgelig konstant som de øvrige lamper når man sætter tænding til, men så snart man prøver at starter, begynder den at blinke.

Da motoren af gode grunde er kold, ved jeg ikke om termometeret stadig ikke slår ud, men som sagt er jeg næsten helt sikker på at det pludselig sank til bunds da bilen satte ud. Jeg havde selvfølgelig travlt med at komme sikkert ind til siden så jeg er ikke 100% sikker. Men 98%. De øvrige instrumenter slår fint ud.

Når man sætter tænding på (og ikke starter), er der en særlig brummen fra bilen som jeg ikke mener plejer at være der. Er dog ikke helt sikker. Den holder op efter ca. 3 sekunder.

Mit første tanke var at en sikring var gået, og det har jeg ikke udelukket endnu. Men jeg har tjekket diverse sikringer i motorrummet, bla. den som har med tændingen at gøre. Fandt dog ingen som var gået.

Nogen bud på hvad der kan være galt?

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Den brummen du hører er nok din benzinpumpe. Den skal køre. Det næste er din tænding. De har det med at æde tændspolen. Er der gnist?


 

Det viste sig at være en dårlig stelledning under luftfilteret.

http://www.fiatforum.com/punto-ii/24519-mk2-immobilizer-fault.html#post4105094
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis