Limtræ eller spærtræ

Hej hej med jer

Inden længe skal jeg igang med at lave badeværelse på 1. sal. Noget jeg egentlig burde være i gang med for længst.. Men ja... ting tager tid

Bjælkerne under det kommende badeværelse er kun 150mm høje, og der skal nok stemmes lidt ned i dem for at rette det kommende gulv op og også for at få byggehøjde nok i forhold til eksisternede gulv. Så det passer med bassineffekt osv.

Min oprindelige plan var at skrue og lime spærtræ på siderne af bjælkerne for at rette gulvet op og stive det af. Men nu har jeg fået den tanke at jeg da i stedet måske bør bruge limtræ. Det er vel noget stærkere?

Jeg vil jo gerne have så stift et gulv som muligt når der nu skal lægges GF19 gulvgips og efterfølgende klinker.

Hvad tænker I? 

Tom

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ved brug af limtræ i samme dimension som spærtræ, forøges stivheden med ca. 20 %. Jeg ved ikke hvad prisforskellen er, men jeg tror at jeg ville vælge spærtræ.

Med venlig hilsen

Anders

du får ikke noget ud af at skrue spærtræ på siderne med mindre du kan gøre dem højere (dvs. længere ned end nuværende). Du skal i stedet kigge på at skrue noget stål på så.
Selvfølgelig har det en virkning at skrue noget på siden af det eksisterende bjælkelag. Det giver dog ikke så meget som at forhøje bjælkelaget. Det er også en fin løsning at skrue et stålprofil på siden, det er dog svært at regne på :-)

Med venlig hilsen

Anders

jaja ok, det giver "noget".. men jeg tror stadigvæk ikke på han får noget praktisk ud af det i de dimensioner.. så ville det være bedre at lave ekstra bjælker på veksler eller lign. for at fordele lasten. Men limtræ skruet på siden vil give noget da det har større stivhed end spærtræ... det er dog lidt dyrt også

Hvis du tilgengæld går ind og skruer noget u-stål på bjælkerne, så giver det virkelig noget. Har selv gjort det samme da jeg forstærkede nedhugget bjælkelag før støbning på svalehaleplader. http://www.bygmax.dk/byggematerialer/armeringsnet-og-stal/u-stal.html
Annonce
Mange tak for jeres svar.

Det med noget stål på siderne har jeg længe gået og tænkt over også. Det ville uden tvivl være en nem løsning. Men eftersom bjælkerne ligger med 100cm afstand og der skal ligges spånplade med spor og GF19 ovenpå skal der udvekslingsbjælker på tværs så jeg kommer ned i c/c mål på noget der ligner 30-45 cm.
Det er jo desværre lidt svært at montere bjælkesko på siden af en stålprofil.
hvor meget skal du hugge de eksisterende bjælker ned og hvad er spændet i længden?
Jeg skal nok hugge 2 cm ned. Så ikke alverden. Spændet er lige under 2 meter.
Måske kan du slippe afsted med at skrue 40mm u stål på hver side med gennemgående bolte (f.eks. gevindstang med møtrikker og skiver) på hver side af bjælkerne. Så kan du ligge tværbjælkerne i 45x95mm så de støtter af på u stålet og er fastgjort med et par skruer eller vinkelbeslag.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis