Jeg har købt mig en Pannex 140 Combi varmtvandsbeholder med el, for at kunne slukke for mit oliefyr fra 85 i sommermånederne og udskifte min 200liters gamle varmtvandsbeholder med yder/inderkappe som kun er viklet ind i lidt rockwool og står i et lokale jeg godt ku bruge pladsen i
Mit spørgsmål er så hvordan jeg skal/kan/bør koble den til.
Hvor skal jeg koble hvad på er jeg nogenlunde med på, men "sikkerhedsaggregat" og "spiraludlufter" bliver nævnt som 2 forskellige ting og har kun fået en spiral udlufter med?
Og behøver jeg overhovedet en spiraludlufter? For "sikkerhedsaggregat" lyder mere nødvendigt, men hvilken skal man ha på et gammelt oliefyr med åben ekspansion?
Udluftningen af centralvarmespiralen kan det gøres ved påfyldning evt., da der står noget om "gennemskylning" ?
Håber i kan gøre mig lidt mere sikker i min sag, for efter at ha fået fat i manualen melder der sig mange spørgsmålstegn
Der står også om muligheden for at montere en termostat til centralvarme fremløb med føler i beholderen, er det så man er fri for varmeveksler virkningen, hvis fyret løber tørt og cirkulationspumpen stadig pumper vandet rundt og opvarmer det via el?