Behandling af rustik egetræs bordplade

Hej

Jeg har netop fået en snedker til at lave mig nogle rigtig flotte egetræs planker, der er afrettede og høvlede, og som jeg vil bruge til et spisebord.
Bordet er med naturkant, og har enkelte høvlemærker på overfladen (ikke dybe, men nok til at man kan mærke dem når man kører en klud over - dog uden at den hænger fast). Bordet vil jeg gerne oliere med en let grålig olie, som fremhæver træets årer. (Deep Grey hed det vidst)

Jeg kan faktisk godt lide det lidt rå look bordet har med de overfladiske høvlemærker, og jeg har derfor valgt at slibe bordet i hånden med korn 240 på kanter og på overfladen, bare for at sikre mig at man ikke kan få splintre.

Er det muligt at give bordet olie, polere det med grov svamp, og give olie igen - når det ikke er slebet helt fint? Og kan det gøres, så man stadig kan tørre bordet af, uden at kluden hænger fast?

Simon

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis det var mig ville jeg slibe bordet til jeg var tilfreds med overfladen og så enten trække et tyndtlag vand på (eller første omgang olie?)og så slibe det igen. Denne procedure ville jeg gøre et par gange inden jeg ville slut behandle det. Vandet vil rejse fibrene i træet op og derved give mulighed for at få en endnu finere overflade :-) God fornøjelse! :-)
Du kan også vælge at vådslibe det først. Altså oliere pladen og slibe i olien så du derved fjerner de rejste fibre og samtidig masserer olien ind i træet. Husk at aftørre før olien tørrer, så du får fjernet slibestøvet, og giv derefter pladen olie med en klud eller svamp. Husk at få aftørret overskydende olie inden den begynder at hærde.

Og så vil jeg anbefale du behandler bagsiden af pladen med samme olie, derved reducerer du chancen for pladen slår sig senere. 

Pøj pøj ..........  


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Skrevet af Simla på 10-08-2015 21:29

Nu har jeg givet det olie på bagside og forside. Det er blevet rigtig flot, og overfladen er blevet som jeg ønsker den
Jeg har desværre bemærket at det ene af de to brede planker er en smule skævt, altså, det står og er "vredet" så det vipper omkring 0,5 cm.
Er der en måde jeg kan rette det ud? Kan noget af det rettes ud når jeg kommer strøer under? (har 3 stk af egetræ om skal sættes på tværs) eller vil dette bare gøre at hele bordet vipper?

Det er ikke fordi det er meget, men vil da helst have en fuldstændigt plan bord.
 

 

Hvilke tiltag har du gjort for at sikre, at den ikke slår sig i fremtiden? Har du lavet ud fræsninger i bunden eller? Træ er stærkt, ufattelig stærkt! Medmindre det er nogen ordentlig stykkker træ, der virkelig spændes godt sammen, så tror jeg at det vil arbejde på sigt.
Annonce
Jeg har set på nettet at man kunne lave udfræsninger, og også læst andre steder at man fraråder det. Det er vel heller ikke bare at skære en rille, det er jo også at indsætte kiler, og udfræsning til tværgående klodser det skal limes i.

Tænkte bare, om når der kun er tale om 0,5 cm, og kun ved det ene af brædderne, om det andet så kan rette det op? Mine strøer er jo også af eg, ligesom plankerne, og det hele burde være tilstrækkeligt tørt. Ovntørret og ligget nogle år før det blev høvlet.

Nu har jeg samlet bordet, og jeg er blevet rigtig godt tilfreds.

For at undgå at det skulle vippe, lagde jeg en anden stiv og plan bordplade på bukkende, derefter lagde jeg plankerne med "bunden" opad oven på pladen, og spændte dem ned med to reglar på tværs, så de var helt plane. Nu håber jeg bare på, at det forbliver sådan.

 

Det ser godt ud

MVH A.

To ulykker kommer sjældent alene.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis