Montere varmeveksler på dieselmotor

I min sejlbåd findes en Farymann A40-LA indenbords dieselmotor fra 1974, der i dag er søvandskølet, men som jeg har planer om at montere en varmeveksler på, så den bliver ferskvandskølet, for at reducere risikoen for yderligere tæring.

Jeg vil lade den eksisterende vandpumpe, der drives af motoren, sørge for tilførsel af søvandet til varmeveksleren. Mit spørgsmål er, om det er nødvendigt at have en pumpe på ferskvand-siden, eller om dette kan cirkulere igennem varmeveksleren af sig selv, hvis denne placeres ovenover motoren?


 

I min sejlbåd findes en Farymann A40-LA indenbords... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg skulle bare være sikker på det var det du mente - jeg tror ikke det er sådan det forholder sig, men lad det nu ligge :-)

Jeg kan alt - når det lykkes.
Jeg har lige "trawlet" lidt på nettet, og fundet nedenviste klip:

Det værste problem med at skifte fra salt- til ferskvand er den forøgede drifttemperatur. Er motoren ikke afkalket 125 toyota %, (og det er de sjældent, fordi det er ret svært), så går det galt. Alle de mineraler og salte, som er indlejret i både kalk og metal, bliver frigivet når motoren bliver varm, og så har man en kilde til korrosion.

Det er navnlig noget møg på gamle saltvandsmotorer, som har kørt længe med saltvand. Er motoren blevet konverteret mens den er forholdsvis ny, så plejer det at holde.

Skrevet i 2008:
Med hensyn til holdbarhed: Det er meget sandsynligt, at en saltvandskølet motor tæres hurtigere end en ferskvandskølet. Den jeg sejler med for tiden er fra ´63, og min tidligere endnu ældre. De har ikke, trods flittig brug, været gennemtæret. Det er således ikke en regel, at en saltvandskølet tærer igennem.

Spørgsmål:
Jeg har ladet mig fortælle at tæringen i en saltv.kølet motor er meget begrændset så længe der er vand i motoren.
Tæringen starter først rigtigt når den tømmes for vandet.
Er det rigtigt ???

Svar:
Alt vand, inklusice saltvand, tærer IKKE på metal, men lader ilt komme til metallet. Salt er mere aggressivt, og lader i højere grad ilt komme til metallet. Zink er jo et offermetal, og "mætter" iltmolekylerne, så de ikke angriber det andet metal så meget.
Derfor tæres motoren mere, når vandet er tappet af; Så er der mere ilt til tæringen, men ingen kemisk/elektrisk forbindelse til zinken, til at beskytte.

(Det skal - for fuldstændighedens skyld - nævnes at Tærezinck ikke benyttes i ferskvand - i ferskvand benyttes magnesium anoder)

Tærezink sættes i motoren for at modvirke galvanisk tæring. Alle metaller har en "indre elektrisk" spænding som er forskellig fra metal til metal. De er derfor alle opstillet i en spændingsrække, med det metal der har den laveste spænding øverst og det med den højeste nederst. Så er det sådan, at det metal med den laveste spænding leverer metal til det metal med det højeste spændingstal. Effekten forstærkes kraftigt i saltvand, jo varmere det er, jo værre.

Jeg kan alt - når det lykkes.
Hvis motoren er helt rent indvendig (alle kølekanaler i motor og topstykke), hvad der nok ikke er tilfældet med en gammel motor, så kan man montere en off-engine varmeveksler, f.eks. Martec. Den leveres med en Johnson el- cirkulationspumpe, som er nødvendig for ferskvandscirkulationen. Desuden skal der være et søvandsindtag med større diameter, da varmeveksleren kræver stor vandgennemstrømning for at kunne afkøle ferskvandet.
Det er nok tvivlsomt, om du vil få den store glæde af investeringen på en motor, som det er svært at få reservedele til - spar hellere pengene og spar op til en ny motor, når den gamle ikke kan mere.
Jeg satte selv en Martec på en Volvo Penta MD 6 for mange år siden, men fik masser af problemer, da motoren var kalket godt til i alle kølekanaler.

1691
REnsning af kølekanalerne med citronsyre er en glimrende idé, men skyl igennem med RIGELIGT af ferskvand bagefter.
Citronsyren æder både kalk, salt og mineral aflejringer, men du skal have noget cirkulation på under udsyringen for at få det bedste resultat.
SAF-acid er et andet alternativ til citronsyren, da denne har en farveindikator for hvornår syren er blevet "brugt op"(blå når PH-værdien er blevet neutral, gul når der er rigeligt med syre i væsken endnu).

Skiftet fra sø til fersk køling ,resulterer dog i større drift temperatur på motoren, og så skal du være sikker på at du har flow nok igennem motoren, og så skal du sørge for at søvand og ferskvand kører i "modstrøm", for at få den bedste køleeffekt ud af anlægget, og den lavest mulige drifttemperatur på motoren.

Tilsæt 25-50% Ethyleneglychol (kølervæske), afhængigt af hvor frostsikret du vil have anlægget (50% giver ca. -21°C sikring).
1-3 spiseskefulde afspændingsmiddel pr 10L væske i anlægget. Det hjælper også på anlæggets performance.

 

Hmmm. Steensen
Jeg mener at du går over til ferskv.køling bla. for at få motortemp. op i "normalt" leje, og du sætter jo derfor en varmere termostat i, og ikke som du skriver, lavest mulig driftstemp.
Er det ikke korrekt. ????
Hmm, driftstemperatur. Tror man skal overveje hvad der sker ved en ældre motor som er beregnet til "lav" driftstemperatur.

Jeg kan alt - når det lykkes.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis