Jeg har lige et par spørgsmål, jeg er ved at købe et nyt køkken og i den forbindelse skal der ændres lidt på stikkontakterne.
Jeg skal måske også sige at huset er fra 1977 og tidligere el opvarmet, men varmes nu op med et naturgasfyr. Der er derfor masser af strøm ind i huset.
Lige nu er der et elkomfur/ovn samt en opvaskemaskine begge tilsluttet to 16A 380V stikkontakter hver med 3 faser.
De to 380V stik er tilsluttet den samme 16A sikringsgruppe på eltavlen, og det skal da også lige siges, at jeg aldrig har haft problemer med at lave mad på elkomfuret samtidigt med at opvaskemaskinen kører.
I det nye køkken skal der være en induktions koge plade, en indbygnings ovn samt en opvaskemaskine.
Elektrikeren siger at for at dette skal være lovligt, så skal der oprettes en ny el gruppe og trækkes separate kabler til opvaskemaskinen, sådan at induktions koge pladen og ovnen ikke er koblet på samme gruppe som opvaskemaskinen.
Samtidigt har jeg lige nu kun en stikkontakt på væggen over køkkenbordet, jeg vil gerne have tre kontakter, igen siger han, at reglerne er sådan, at de tre kontakter skal opdeles i 2 grupper, så her skal der igen trækkes separate kabler fra tavlen til en af kontakterne.
På de tre kontakter vil jeg måske tilslutte en mikrobølge ovn, og en gang imellem en håndpisker, så det er ikke det store strømforbrug som trækkes her.
Er det min el mand som overfortolker renoverings reglerne !
Jeg kan da godt se logikken i hvad han siger, og ved nybyggeri er det da helt ok.
Men fordi at man vil renoverer køkkenet i et gammelt hus, så syntes jeg at det lyder dyrt og voldsomt.
Jeg vil selvfølgelig gerne have at elinstallationen laves på en lovlig måde, men jeg syntes at det er voldsomt at el tavlen skal udvides / skiftes og der skal trækkes fræses så mange strømkabler blot fordi at man vil udskifte et køkken.
Også fordi, at som jeg ser det, så har jeg jo stort set masser af strøm og de fleste steder, uden at der skal oprettes nye el grupper og trækkes store el kabler.
Jeg håber derfor at der her på dette forum er en el mand som kan fortælle om det virkeligt er et lovkrav at der skal laves så meget elarbejde, blot fordi at man vil have et nyt køkken, eller at jeg har fat i en elektriker som overfortolker reglerne ?