Afkalkning af varmvandsbeholder

Hej
Jeg har en varmvandsbeholder fra 87, MOTRO 110 l. Jeg synes ikke vandet bliver rigtigt varmt. jeg har lige prøvet med stegetermometer og vandet var ca. 44 gr. mens tilgang var ca 54. gr. Da jeg skiftede anodestav var der ca. 3-5 cm kalk i bunden. Jeg har på fornemmelsen at den er kalket godt til. Har nogen prøvet at skrue bunden af og rense en sådan beholder ?? :roll:

Bent
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Bent.

Jeg har renset en S/H 110. Et lidt bøvlet job, men ikke så svært.
Køb nye pakninger og noget kraftigt edikesyre (alm edikesyre eller afkalker duér ikke) inden du begynder. Der er som regel kun kalk omkring varmelæmet og løst kalk i bunden, som du kan rage ud af hullet.

Jeg havde en oplevelse for år tilbage :shock: . Jeg fik kun koldt vand ud, selom termostaten indikerede 80.c. Feglen var røret indeni på afgangen, var revnet lidt over bunden, så den ikke fik "fat" i det varme vand i toppen.
Jeg reparerede de med et stykke gulvvarme rør som jeg skuppede op.

DK-Miljø
Hej Bent,
En METRO beholder afkalkes nemt og enkelt:
1)Skaf en ny pakning!
2)Tap vandet af den.
3)Fjern flangeboltene
4)Stil en balje under flangen og træk forsigtigt i den. Hvis den sidder fast trækker du i den. LAD VÆRE MED AT STIKKE EN SKRUETRÆKKER IND I MELLEM FLANGEKRANSEN PÅ BEHOLDEREN OG FLANGEN. Du risikerer at beskadige emajlen i beholderen!
5)Du kan være heldig, at den bare 'ryger' ud, hvorefter du fjerner kalken i bunden af beholderen og omkring dyklommerne med fingrene. Det, der sidder fast, slås forsigtigt af med et hammerskaft.
Der er ingen grund til at bruge syre af nogen art. Forklaringen er enkel: Syren koster, skal håndteres med handsker og briller og skal afleveres på genbrugsstation og det kalk som syren skal fjerne er gendannet efter 2 dage som en film på indersiden af beholderen. Kig i el-kogekanden; når du har afkalket den, sidder der ret hurtigt kalk igen, men ikke i mængder der er generende, hverken kosmetisk eller driftsmæssigt.
6)Kontroller anoden og udskift hvis den er tæret!
7)Sæt pakningen omkring flangen og monter boltene. Hold opmærksomheden på, at pakningen bliver ved med at ligge det rigtige sted mellem flangen og flangekransen på beholderen.
8)Krydspænd boltene... jeg mener METRO siger med 10 kg. Hvis du er vaks, kan du sagtens klare det uden momentnøgle, men man kan altså godt overspænde og ødelægge gummipakningen.
9)Tjek for utætheder.
10)Jeg er lige ved at tro at METRO har deres brugervejledninger liggende som PDF-filer frit til dowloading.
11)Problemer med ydelser på beholdere skyldes sjældent kalk på ikke el-beholdere. At du har en fornuftig temperatur på fremløbet til beholderen indikerer udelukkende at din varmeforsyning synes i orden, men det er snarere flowet gennem spiralen, der er problemet. Tjek for 'hængende' ventiler, snavsamlere, ødelagte skovlhjul i pumpen osv.
12)God fornøjelse!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis