Varmeanlæg og fordelerrør

Hej LDSere

Jeg har planer om at udskifte hele varmeinstallationen i forbindelse med renovation af huset, men har et spørgsmål som jeg ikke har kunnet finde noget svar på.

Alle varmerørene bliver pex-rør ført under gulvet til diverse radiatorer, fordelt ud via fordelerrør. Men da fyret står i den ene ende af huset, bliver det immervæk mange rør frem og tilbage. Så jeg tænkte, at jeg kunne trække et rør i en større dimension ned til den anden ende af huset, og lave en slags teknikskab med fordelerrør til den halvdel af radiatorerne som sidder i den ende. Resten fordeles via fordelerrør ved fyret.

Kan man gøre dette, uden at skabe ubalance i anlægget? Jeg vil jo gerne have varme frem i hele huset. Håber der er nogen der kan give et svar.

Mvh Karsten

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej.

Selvfølgelig kan du føre et større rør frem, og det vil også give et mindre varmetab i den streng. Jeg kan ikke rådgive dig i dimensionering, men det er der nogle herinde der kan.

mvh


 varmetossen

Kør et to-strengs system frem og tilbage, lige som i et lejligheds kompleks.
Så trækker du 2 slanger/rør frem til hver eneste radiator, evt. delt op i grupper, og så sætter du dem til en efter en på denne måde, med tilgang fra den varme og afgang til den kolde.
Så har du 2-6 rør der kører hele hytten rundt, og begrænser hvor mange meter slange der skal bruges totalt.

Diameteren på dit "fælles rør" kan jeg ikke lige huske hvordan man dimmentionerer, men IMO skulle det være til at regne sig frem til:

Energi kapaciteten på hver radiator =Q
Volumen pr radiator =Q/[(Ti-Tu)*4,19] (kg/sekund)
4,19 er vands energi indhold (kJ/kg) pr grad celsius.

Da du ikke ønsker for stor hastighed på dit vand i rørene, men alligevel nogen, så har du volumen/tidsenhed fra før, den dividerer du med rørets tværsnitsareal, og så skal du ikke have mere end 1-3 meter pr sekund, for at begrænse mængden af statisk elektricitet.

Så har du nogen af parametrene du behøver for selv at regne lidt på det, om end jeg stærkt anbefaler dig at få en fagmand ind over til dimmentioneringen.

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis