Træværk på terasse - hvor galt står det til her?

Hej folkens
Jeg købte et hus for 2 år siden, og et af de projekter jeg ikke nåede første år var træværket/rækværket på min tagterasse. Malingen krakellerede på den nederste 1/3 af rækværk-brædderne og det har i løbet af efterår og forår set en smule "møre" ud
Jeg er ikke rigtigt erfaren ud i den type opgaver, så indtil videre har jeg kørt det på intution (højttryksspulet, tørret op og skrabet med spatel/fil), men før jeg går videre vil jeg være meget taknmmelig hvis nogen kan give et par input  
Nå, men hermed de spørgsmål som jeg håber nogen har lyst til at hjælpe med at svare på.
1) Hvad er jeres vurdering af bræddernes tilstand. Jeg er med på det aldrig bliver "som ny", men kan der pustes 5-6 år mere i dem tror I eller er det sådan at når et bræt først er lidt mørt så skal det bare skiftes? (med mørt mener jeg blødt, og ikke sådan at jeg kan pille træet fra hinanden med en negl)
2) Er om der er noget jeg kan/bør behandle dem med dem evt. kan stoppe/bremse en forrådnelses process? (3-4 af brædderne er lidt møre/bløde i det). Jeg så bla. en Gori-video på youtube hvor de taler om et anti-skimmel middel. Måsk er der en anbefaling til et bedre produkt i min situation?
3) Min egen helt ufaglige vurdering er at en del af problemerne er opstået fordi der har været en del ufugede samlinger omkring på træværket. Er det korrekt antaget at disse bør fuges, og kan nogen i så fald anbefale et produkt? 
4) Når nu jeg kun har kunne skrab maling af den nederste femtedel af brædderne (det øvrige sider helt fast og skal i så fald slibes af), skal der så alligeves påføres grunder på hele arealet eller bør man nøjes med de steder hvor træet er eksponeret? 
5) Ville I skrabe mere af end det jeg har gjort, eller er det tilstrækkeligt at tage alt det der sidder løst på 20%
6) Min egen plan videre er:
- Skrabe resten af malingne af > Slibe det hele af > Rengøre > Evt. anti-svamp > evt. Fuge-samlinger > Grunder 2x > Træbeskyttelse. Er I enige?
På forhåndt tusinde tak.

 

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg mener ikke at de brædder fejler noget særligt. Og der kan ikke fuges på en måde så det kunne blive bedre. Den traditionelle er jo at give gori grunder der hvor træet er bart, og så en dækkende på resten. Men det mener jeg ikke er det optimale, fordi træet rådner inden under.
Jeg ville gå over til linoliemaling. Og hvorfor det. Det er en meget gammel malemetode der har vist sin holdbarhed. Linolie molokyler er mange gange mindre end oliemolokyler. Desuden har de den egenskab at de udvider sig når de kommer i forbindelse med luftens ilt. Der er ikke noget, hverken vand eller terpentin der fordamper så årene i træet bliver fyldt helt ud. Desuden heler det en begyndende råd

Men det betyder at alt maling skal af. Jeg har gjort det med en varmepistol, ( på vinduer med glasset pillet ud) så maling bobler op. Så repareres skader med linoliekit, og derefter grundingsolie, Til slut 2-3 gange i meget tynde lag af den færdige linoliemaling. Der skal gå dage imellem strygninger, da det ikke er en tørring men en kemisk proces der indtørrer det.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg er sådan set også linoliefortaler. Men i den konkrete situation ville jeg næppe bruge tid på at skrabe al maling af og gå over til linolie.
Jeg ville skrabe al løs maling af. Afvaske hele rækværket med malerrens. Grunde de områder, der er malingfri med tungolie (relativt dyr, men Biltema har den billigt), da den beskytter mod svamp, har en god indtrængningsevne og beskytter mod opfugtning (til forskel fra de fleste andre grundingolier, der alene beskytter mod svamp). Når tungolien er tør overmales med en dækkende maling på alt træværket. Evt. fugning med linoliekit.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også