Rense havemøbler af hvidmalet aluminium

Hej - Jeg faldt over et par gamle havestole på vores genbrugsplads. Men her må man skam ikke tage noget med fra containerne - der er videoovervågning. Men en af de flinke opsynsmænd gik med til at sætte stolene over i containeren med brugbare ting, som havner nede i kommunens Genbrugsbutik. Her kunne jeg så i dag købe stolene for 75 kr. stk. Det var så helt i orden. Jeg skal mest bruge stolene til fotografering af havebilleder. 

Men som det ses på billedet, er der en grund til at stolene er blevet smidt ud. De skaller af i en uhyggelig grad. Det er ligesom om aluminiummen kaster farven af sig i store flager - men selvfølgelig ikke alle steder. Jeg har prøvet at skrabe ren, brugt stålbørsten, spartel og skraber. Har enddog banket maling af som man banker rust :-).Men der er jo ret mange krummelurer, hvor malingen hænger godt ved. Jeg har også prøvet med varmepistol, men det virker ikke tilfredsstillende. Jeg har svært ved at regne ud, hvilken maling der er brugt. Det virker som om metallet er oxyderet. Jeg kunne have prøvet højtryksrenseren. Kunne også tænke mig at en omgang sandblæsning ville være ideelt, men det er vist lige dyrt nok til sådan et projekt. Foreløbig er alt det løse taget af og om ikke andet, regner jeg med at vejr og vind tager resten - men det tager nok flere år med frost osv.

Billederne viser 1. Nærbillede af afskalningerne. 2. Stolene da de blev hentet. 3. Stolene da jeg havde banket al den løse maling af. 

Jeg tror ikke at kaustisk soda eller brun sæbe virker på den maling, der er brugt. Malingen virker ret hård.

Ingeborg

 


Når lysten driver værket
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
De er nok pulver lakerede, det er sådan en plastik skal.
Jeg ville ellers have troet varmepistolen ville være en hjælp, men så må du jo fjerne det mekanisk, eller lade vejr og vind fjerne det...
Hej Je_ns
Det er muligt, at de har været pulverlakerede fra starten, men senere har de fået mange gange "hvidt" af en eller anden slags. Jeg kan se "løberne". Normalt plejer pulverlakering at være tykkere end det lag der er første lag - såvidt jeg kan se. Vejr og vind kan jo klare meget. Måske skulle jeg skrue benene af - og give herligheden en tur i fryseren. Tak for svaret.
Ingeborg

Når lysten driver værket
Ja så er de jo nok håndmalede, måske en stålbørste på boremaskine, eller vinkelsliber kan rense dem af.

Jeg ville nok give dem en tur med højtryksrenseren. 

Men et alternativ er at påføre Nitromors med en pensel, lad stå i skyggen i en halv times tids. Afvask med vand og sæbe med stiv børste/kost. Afvask derefter med malerrens og du er klar til at male. Men er det aluminium er det ikke nemt at få maling til at hænge ordentlig fast på, så brug korrekt primer.

Hej Je-ns
Jeg tror du har ret i at stolene har været pulverlakerede. Ellers ville "skallen" ikke falde af og mange steder efterlade blankt metal. Vi prøver med højtryksrenseren næste gang vi har den fremme - og ellers kan vind/frost/ klare noget i løbet af vinteren. Jeg har også overvejet at se stort på det - og bare skvatte noget mørkegråt maling på dem. De skal kun bruges til fotooptagelser i haven, så selvom jeg ellers er meget pertentlig med det jeg laver (www. strikinge.blogspot.com) og www.strikingeshave.blogspot.com), er det jo ikke nogen "altertavler"

Tak for ideen om pulverlakken
Ingeborg

Når lysten driver værket
Annonce
Hej - Nu er stolene højtryksrensede - og der er faldet en hel del af. Imidlertid er det jo ikke nogen altertavle, så nu mangler jeg et godt råd til maling. Jeg tror at de skal have en omgang primer! Men hvilken? Rustbeskyttelse skal det jo ikke være.
Godt forslag til et produkt ønskes.
Ingeborg

Når lysten driver værket

Jeg har engang malet en bænk med hammerlak spray, og det var ganske nemt, selvom den selvfølgelig ikke var så "fin/detaljeret" i metallet som dine møbler er.  


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også