Rystelser og skævtræk

Jeg kunne godt tænke mig at høre bud på et nyt problem vedr. min Mondeo ST200, årg. 2000

Kort efter, at den fik nye forhjulslejer og tårnleje i højre side, er den begyndt at ryste ganske svagt når der accellereres, men helt rolig ved påløb og svagt til neutral træk. Hjulene er perfekt runde med nye, friske dæk, afbalanceret til perfektion.

Jeg tænker straks på knokkelled, men der er ingen mislyde, ej heller ved skarpt drej.

I tilgift er den begyndt at trække svagt til højre ved accelleration men ikke omvendt ved decelleration.

Når jeg brækker og flår i trækakslen er der absolut intet slør i knokkelleddet.

Der er ingen slør i det nye hjulleje, og heller ikke i den nye styrekugle og forbindelse ind i tandstangen, Tilsyneladende er nederste svingarms befæstigelse i forrammen intakte.

Og slet ingen mislyde!!

Er der nogen, der har bud på, hvad der kunne være i vejen, inden jeg bestiller reservedele i blinde..Jeg har stort set ingen erfaring med forhjulstrækkere og er nu lidt på skideren..


Med venlig hilsen
ktm

 

15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er den blevet sporet? Har du haft skilt styretøj af?
Det plejer at skyldes det inderste trækaksel led. Hvis du under acceleration drejer en smule enten til højre eller venstre plejer det så at forsvinde eller blive meget værre, da du ved drejning flytter punkter hvor rullerne kører.

Adskiller du ledet vil du med fingerne kunne mærke en fordybning, hvor rullerne kører.

Trækaksen er nemmest at afmontere i højre side, da den ikke skal rykkes ud af gearkassen og gearolie ikke løber ud.

sådan et problem har jeg også gået og moslet med i 3-4 år, og ALT er skiftet ud, men uden held.
Jeg stødte så på en udensognsk hjemmeside omhandlende styretøj, som i mit tilfælde pegede i retning af motorophæng.
Dem skiftede jeg ud i sidste uge, og mit problem er nu løst, så om ikke andet prøv at hiv i motoren og se om og hvor meget du kan flytte med den


Mvh
Martin

Cand alt. med speciale i det jeg finder spændende.
Defekt motorophæng plejer at give fine vibrationer ved motorbrems eller acceleration, mens trækaksel mest virker som et skæv hjul / afbalancering når man accelerer. Trækaksel kan også støje ved igangsætning med fuld ratudslag (yderste led).


Jeg har arbejdet på aut. Ford værksted fra 1996-2005, så har skiftet mange hjullejer og trækaksler på netop den årg. Mondeo. :-)
Annonce
vil da sige jeg også studsede noget over det bud med ophængene, men ikke desto mindre løste det problemet

Mvh
Martin

Cand alt. med speciale i det jeg finder spændende.

Hej.

Du burde da vide at man kan styre en RR Classic med slidte bøsninger ved at give gas eller slippe speederen. Kan det ikke være tilfældet med Mondeoen

mvh


 varmetossen

Vibrationerne ændrer sig ikke uanset om jeg drejer til den ene eller anden side, og ej heller nogen lyde
Det er som om det bliver en krillimeter værre når maskineriet er blevet driftsvarm.
Det er netop fine virbrationer og ikke de grove ryk, som når et kardanled er defekt som jeg kender så glimrende fra Land Rover, og lydene mangler.
Jeg hælder selv mere og mere til motorophæng, selv om det er noget overraskende for mig. Jeg har dog ikke rykket i motoren, da den er gloende varm, men ved skift mellem træk og påløb er der et tydeligt hug, som også indikerer slappe motorophæng, men det har der været i hele min ejertid.
Men hvordan det kan give skævtræk ved accelleration, har jeg ikke helt fantasi til at regne ud.
Jeg har nu ikke rådighed over vognen de næste 3-4 uger, men mon ikke den overlever lidt småture i nærområdet?
Hvilke ophæng bør skiftes, og hvad hedder de monstro på tysk?

@Klaus. Sådan mishandler jeg ikke de fine vogne! Men hvis man har oplevet udslidte bærelejer i baghjulslejeklokkerne på f.eks. en Jaguar XJ, så ved man hvad der tales om!!

Med venlig hilsen
ktm

 

motorhalter , motorlager er nogle af de ord der bruges
På forhjuls trukne biler kan jeg nu egentlig godt se sammenhængen i styringen og ophængene, da de jo når de bliver presset, kan ændre lidt på hjulenes stilling.
Den skulle nu nok kunne klare de 3-4 uger. kørte da med min 3-4 år, og den får da somme tider noget at leve af
for mit vedkommende skiftede jeg alle 3, men det var dem i siderne der gjorde forskellen.

Mvh
Martin

Cand alt. med speciale i det jeg finder spændende.
Hej Ktm

Kan se du har fået svarene og super med det, jeg ville bare melde mig i koret som en der selv skiftede venstre motorophæng på min Honda CR-V for to måneder siden så var mit problem også løst. Og jeg købte det i Tyskland og det hed et Motorlager.

Burde nok skifte de sidste to ophæng også men her var der ikke tvivl da det var helt brast sammen, de andre to tager jeg senere

 Mvh Henrik

Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis