Her er opskriften. Laver mange låger.
1. Vask grundigt af med grundrens, ISÆR rundt om håndtage. Evt skrue håndtagene af.
2. Vask efter med rent vand. (Der må helst ikke sidde grundrens/sæbe tilbage, da det kan få maling til at skalle af)
3. Slib grundigt over det hele, med sandpapir korn 120. Brug en plansliber/rystepudser hvis du har adgang til en.
4. Støv af/tør støv med en fugtig klud.
5. Grund det hele med en grundmaling. Evt hvis det er gamle egetræs låger, der er lidt gulnet i det, kan det være en ide at bruge noget spærrende grundmaling (f.eks Sigmas spærrende trægrunder), da man ellers risikere at der kan komme små gule/mørke gennemslag.
6. Spartel ujævnheder ud med en spartelmasse til træværk, evt ad 2-3 gange. (brug en såkaldt japanspartel til det, da de er beregnet til det)
7. Slib spartlen lidt let så den bliver jævn og plet de steder hvor der er spartlet med grundmaling.
8. Derefter kan du lakere/male lågerne med en acryllak minimum 2 gange. (Nogle fortrækker alkydlak, men acrylmaling holder lige så godt, hvis man har gjort forarbejdet ordentligt)¨
Når du skal male lågerne vil det være en god ide at købe en ordentlig lakrulle, og rulle malingen på og så selvfølgelig en ordentlig pensel.
Når du ikke er øvet, vil jeg anbefale du tager lågerne af, og maler 1 side ad gangen

src="/DesktopModules/NTForums/themes/LDS/emoticons/smile.gif" align=absMiddle border=0>
Held og lykke