Opstigende fugt i skillevægge

Jeg er desværre blevet hustled noget så grundigt. For godt og vel 10 år siden købte jeg et 110 m2 parcelhus fra 1960 og der var noget løst puds bag en del af glasvævet på de fleste skillevægge. Der stod ikke noget i tilstandsrapporten, andet end at der havde været en rørskade i 1996 og den henviste ejendomsmægleren til da jeg nævnte det. Dum som jeg var, købte jeg huset og lod det stå sådan (for løst puds bag glasvæv er jo kun kosmetisk. Troede jeg.), indtil jeg for kort tid siden skulle sælge og have lavet en tilstandsrapport: Der er fugt i væggene. Meget!

Jeg har haft trykprøvning af rør (de er fine, så ingen rørskade) Jeg har haft entreprenør, murer og fugteksperter på besøg men det der med at stille en helt klar diagnose er de godt nok ikke glade for. Fælles for dem er selvfølgelig at de nævner manglende (eller delvist opslidt) fugtspærre. Især fordi der ikke er for meget fugt, hvis man kommer f.eks. en meter over gulvet. For at gøre det mere kompliceret, fik fik jeg renoveret knap halvdelen af huset med nyt gulv og gulvvarme og i den forbindelse opdagede jeg at huset står på forbrændingsslagger (i den del af huset blev det gravet væk hvor der skulle isoleres under det nye gulv). Denne slagge, har jeg læst kan være årsag/medvirkende til mit problem. Jeg går dog ud fra at en ordentlig fugtspærre kan løse problemet, men jeg ved det ikke og ved ikke hvem der kan svare mig.

Desuden er ydervæggene behandlet med en eller anden overfladebehandling, men jeg ved ikke hvad det er (Det er IKKE vandskuret). Vi har selv malet det for 10 år siden og det står faktisk ret pænt og der er slet ingen problemer med afskalning af hverken behandlingen eller malingen og jeg har kun et par mindre revner i murværket

Ydermurene er efterisoleret med indsprøjtet granulat og det ser så vidt jeg ved fint ud (I hvert fald rundt om alle vinduer, som jeg skiftede i 2007.

Mit hoved er ved at eksplodere ved tanken om at der skal betales professionelle for at fikse dette problem og jeg er tæt på at ramme en depression over tanken om udgifterne og byggerodet. Jeg er ikke super gør-det-selv mand, men jeg kan sætte nye vinduer i, lægge et parketgulv osv. så helt skævt sidder mine hænder heller ikke.

Her er min plan (og spørgsmål)

1. Foretag fugtmålinger over alt i huset i forskellige gulvhøjder (kan/bør jeg selv foretage dette? Hvilken fugtmåler bør jeg købe/leje?)

2. Fjern alt puds op til ½ meter over gulv (evt. længere oppe om nødvendigt)

3. Injicer ny fugtspærre (jeg har læst om metoden, men kan/bør jeg gøre det selv og hvilket produkt anbefales? Desuden er fugerne imellem de nederste sten meget porøse og så mener jeg at stenene er af den type hvor der er små "huller i". Kan man over hovedet benytte denne metode og hvor sikker er resultatet? (hvad koster det mig pr. meter i en almindelig enkeltstensvæg?)

4. Tør væggene (Hvordan gør jeg det? Lejer/køber en affugter? Er det nok?)

5. Mål fugten igen .her skulle der gerne være succesfuldt resultat. (hvornår kan/skal det gøres og hvornår er jeg sikker på at det har virket)

6. Puds/spartel + Nyt glasvæv + plus gulv, fodlister, gerichter osv.

7. Tillægsspørgsmål: Bør jeg foretage målinger udvendigt på huset også?

Har vedhæftet et billede fra soveværelset hvor jeg allerede er begyndt er fjerne gammelt puds.

 

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg føler med dig!! Problemet med slagger er at materialet suger fugt og dette vandrer til andre konstruktioner. Slagger anses for den dyreste fadæse at komme af med.

Såvidt jeg erindre, kan man udlægge en folie, som forhindre optrængen fugt. Næste problem er så at når slagger får fugt, så udvider det sig, og kan få vægge (også ydervægge), terrændæk osv. til at slå revner.

Den bedste løsning er at få hugget gulvet op, lagt ny isolering og støbt igen...At sælge et hus, som er opført på slagger, er virkelig svært.

Jeg har problemer med opsivende fugt i mine kælderindervægge. Jeg har brugt en bajonetsav til at save et spor i den nederste fuge, lægge murpap ind og mure til - ½ meter ad gangen. Det løser ikke problemet, men fugten holder sig nu under det skifte, hvor pappet er lagt ind, så jeg har kunnet pudse resten af væggen op med fornuftigt resultat.

Hvordan er i indeklimaet? Fugt i boligen er MEGET alvorligt, og jeg forstår så udmærket din bekymring. Har medlemmer af familien vist tegn på høfeber, vedvarende forkølelse og/eller vejrtrækningsbesvær? I så fald er det nok en idé at alliere sig med fugt-/svampeeksperter, da man risikerer at det ellers breder sig til umiddelbart sunde bygningsdele. En rigtig kedelig situation, og jeg håber i finder den bedste og rigtige løsning hurtigst muligt. Jeg har set skrækeksempler, og håber virkelig ikke for jer at det er noget i er blevet ramt af, men der er ingen tvivl om at en hurtig og meget grundig indsats er nødvendig. Hellere give 10.000 for den rigtige diagnose, end stå med en regning fra køber på 150.000 efter salget.

Har du prøvet at kontakte Bolius? Om ikke andet, så vil de kunne pege dig i retning af den rigtige viden. Nok så rigtige som indlæg i denne tråd måtte være, så er der ingen herinde, som har fysisk kendskab til din situation. Det vil jeg mene er bydende nødvendigt, for at finde den rigtige løsning.

Mvh.

Martin

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
http://www.skalflex.dk/files/files/Datablad%20Sokkelstop_web.pdf

Skrevet af GammelHus på 29-05-2015 11:11

Skrevet af T.Lund på 23-05-2015 08:40

Jeg er desværre blevet hustled noget så grundigt. For godt og vel 10 år siden købte jeg et 110 m2 parcelhus fra 1960 og der var noget løst puds bag en del af glasvævet på de fleste skillevægge. Der stod ikke noget i tilstandsrapporten, andet end at der havde været en rørskade i 1996 og den henviste ejendomsmægleren til da jeg nævnte det. Dum som jeg var, købte jeg huset og lod det stå sådan (for løst puds bag glasvæv er jo kun kosmetisk. Troede jeg.), indtil jeg for kort tid siden skulle sælge og have lavet en tilstandsrapport: Der er fugt i væggene. Meget!

 

Mit hoved er ved at eksplodere ved tanken om at der skal betales professionelle for at fikse dette problem og jeg er tæt på at ramme en depression over tanken om udgifterne og byggerodet. Jeg er ikke super gør-det-selv mand, men jeg kan sætte nye vinduer i, lægge et parketgulv osv. så helt skævt sidder mine hænder heller ikke.

Op med humøret.

Du har boet i huset i 10 år, så helt katastrofalt kan det vel ikke være. Boligen kan være ok, selv om ikke alt er optimal.

Jeg tror du kan klare det selv det der skal klares.

Ikke værd at deprimeres over.

 

 

 

Annonce
Skrevet af FiberSnedker på 24-05-2015 12:13
Hvordan er i indeklimaet? Fugt i boligen er MEGET alvorligt, og jeg forstår så udmærket din bekymring. Har medlemmer af familien vist tegn på høfeber, vedvarende forkølelse og/eller vejrtrækningsbesvær? I så fald er det nok en idé at alliere sig med fugt-/svampeeksperter, da man risikerer at det ellers breder sig til umiddelbart sunde bygningsdele. En rigtig kedelig situation, og jeg håber i finder den bedste og rigtige løsning hurtigst muligt. Jeg har set skrækeksempler, og håber virkelig ikke for jer at det er noget i er blevet ramt af, men der er ingen tvivl om at en hurtig og meget grundig indsats er nødvendig. Hellere give 10.000 for den rigtige diagnose, end stå med en regning fra køber på 150.000 efter salget.

Har du prøvet at kontakte Bolius? Om ikke andet, så vil de kunne pege dig i retning af den rigtige viden. Nok så rigtige som indlæg i denne tråd måtte være, så er der ingen herinde, som har fysisk kendskab til din situation. Det vil jeg mene er bydende nødvendigt, for at finde den rigtige løsning.
 

Der bor mennesker i tropisk regnskov, der bor mennesker i ørkner, der bor mennesker i arktisk klima.

Jeg tror der overdrives lidt når der skræmmes med indeklima. Det er der nogen der tjener godt på.

 

Jeg gik i skole i fine bygninger der var 100 år gamle, og der var ingen problemer med klima. Så lige pludselig skal der laves ventilation hvor der trækkes de der grimme blikrør synligt rundt i bygningen. Det ser jeg mange steder, særlig i offentlige bygninger. 

Jeg er imponeret af kompetancerne i det her forum, så jeg tror der kan kommes langt med diagnose og forslag til udbedring, hvis der skrives frem og tilbage om situationen.

Jeg synes altså også, at du skal slå koldt vand i blodet. Ingen grund til depression :-)
Det er naturligvis ikke en sjov situation - men der er mange huse fra den periode, som lider under det samme.
Tusindevis af huse står bygget på slagger, og de står der da endnu.
Jeg tror ville gøre som du selv er inde på, altså kemisk fugtspærre. Hvilket fabrikat ved jeg ikke, men spørg i dit lokale byggemarked (proff/håndværker afdelingen) - eller Google. Det er noget halvdyrt stads, men en spand rækker vel rimelig langt.
Om du skal bruge en affugter, ved jeg ikke. Det kommer vel lidt an på, hvor hurtigt du vil have det til at gå.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også