Skrevet af Nitter på 17-05-2015 13:00
Øh, udvendigt mål kan du ikke regne med, da det er hullet indvendigt i røret der er 1/2" (" = tomme), altså hvis det er et 1/2" rør. Normalt er radiatore forsynet med et 1/2" gevind. Hvis du vil prøve og tætne skal du huske fehår og paksalve også. Det hvide tape duer ikke til noget undtagen og blive utæt igen. 
Nu det er på returen utætheden er, vil jeg lige advare dig om det kan skyldes tæring. Det ser man desværre tit. Håber selvf. ikke men undersøg lige 100% hvor vandet kommer fra inden du forsøger dig som VVS mand. 
Hvad angår det udvendige mål, så havde jeg godt en ide herom, ville bare være sikker. Hvad angår hvidt tape, så har jeg før anvendt det til forskellige formål, men det var dog til koldt vand (ikke brugsvand).
Hvad jeg lige umiddelbart kan se, så drypper det langsomt fra omløberen mellem de to halvdele af forskruningen (den ene på røret, den anden på radiatoren), så jeg gætter på at det er en tæring. Så netop derfor bliver det nok til en udskiftning af forskruningen, men en sådan koster jo heller ingen bondegård; har set dem til 25 - 50 kr. for en ½ tomme. Det dyre bliver derimod værktøjet, da jeg ikke har den særlige nøgle til forskruninger. Men jeg vil prøve om ikke en rørtang kan bruges istedet.
Der bliver dog ikke gjort noget videre til det lige nu, som sagt er utætheden relativt lille, og derudover har jeg ikke delene og heller ikke tid pga. arbejde. Men jeg har allerede nu planlagt, at hvis ellers jeg kan få fat på dele, så bliver forskruningen skifte næste weekend.