Spots direkte i isoleringen

Jeg har købt nogle led spots, som jeg vil sætte op i mit badeværelse. De skal udskifte nogle halogenspots, som allerede sidder der.

For at de nye spots kan være der, skal hullet i loftet bores større, og installationskablet skal skiftes ud, da de gamle spots er 12v, mens de nye er på 230v.

Men det der har gjort mig usikker, er mht isoleringen. De nye spots er opgivet til at kunne sættes direkte i isoleringen. Men hvordan gør jeg det i praksis?
De gamle spots var meget lave, og var egentlig ca lige så tykke som profilbrædderne i træloftet. De gik altså ikke op i selve isoleringen, som ligger lige ovenpå.
De nye spots er noget højere. Isoleringen ser ud til, at være et ganske tyndt lag.

Er fremgangsmåden at skære hul hele vejen igennem både træloft og isolering, og så lade spotes'ne stikke op igennem isoleringen? Og derved vil kablerne også komme til at ligge ovenpå isoleringen, da de kommer ind i toppen af spots'en.
Eller skal det gøres på en anden måde?

De spots jeg har købt, er disse: https://www.greenline.dk/k/lav-det-selv/p/lille-sunflux-4-5w-230v-led-spot

Mvh.
Ole
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du piller i 1. omgang isolering op fra det område i badevær. Spots har en indbygningshøjde på 63 mm, de ca. 20 mm sidder i loftbeklædning, så er der 40-45 mm tilbage. De kan godt gå op imod isolering uden at ødelægge det. Altså få dem monteret allesammen, reparere dampspærre hen over alle spots, og til sidst montere isolering igen.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

De spots du har købt har jeg lige monteret 6 af.

Der følger en selvklæbende tætning til dampspærren med - den presser du bare ned omkring spottet fra oven ned mod dampspærren - så er det tæt. Men det står også i monteringsvejledningen. Og ellers som elmand skriver.

Jeg lavede en skabelon med et 79 mm hul i et stykke forskallingsbræt - fik en til hjælpe med at holde brættet og så bore op der hvor det gamle mindre hul er - det er samme operation som du skal i gang med jeg lige har lavet.

Og hvis din isolering er " et ganske tyndt lag " var det måske også noget du skulle kigge på i løbet af sommeren

 


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Tak. Det lyder jo nemt.
Dog lyder det umiddelbart som om, at I går ud fra, at jeg har adgang til isoleringen ovenfra? Det har jeg ikke. Lamperne skal installeres i stue-etagen i et to-etages hus. Over loftet ligger der altså gulv fra først-salen.
Jeg tænker at det også er derfor, at der kun er et tyndt lag isolering(?)

Fakta er i hvert fald, at jeg skal have ordnet alt via hullerne i loftet. Det vil naturligvis blive lettere, når jeg har boret hullerne større, da jeg så vil kunne få hænderne op igennem.

Tror I det er til at klare nedefra?

Mvh.
Ole

Ja, så er det med ekstra isolering og dampspærretætning jo ikke aktuelt Den smule isolering, der ligger er nok kun tænkt som lidt lydisolering.

Om du kan trække kablerne nedefra kommer helt an på om du skal trække på tværs af dine bjælker i loftet - det kan du ikke umiddelbart. På langs kan det godt lade sig gøre at fiske kablerne fra hul til hul. Du kan bruge de ledninger der er brugt til 12V spotsene til at fiske med - de er der jo i forvejen. Og at montere dine nye 230V spots nedefra er let - det gjorde jeg selvom jeg godt kunne komme til ovenfra.

 


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Kom til at tænke på om der er forskallet på tværs af bjælkerne ?

For så kan du godt fiske kablerne mellem bjælkerne og loftet på tværs - det giver forskallingen plads til.


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Annonce
Umiddelbart ser det ud til, at det er muligt at trække kablerne nedefra - selvom det nok bliver lettere for nogle spots end for andre.

Transformatorer og elinstallationer ligger ude i skunken på 1.-salen. Og det viste sig, at den ene spot faktisk er næsten lige under skunken, så kablet er lige til at føre op igennem isoleringen og ud i skunken. Denne ene spot er en ud af to over vasken. Jeg går ud fra, at det er muligt at føre kabler mellem disse to spots. Så den del ser ud til at være på plads inden længe.

Det bliver straks mere interessant, at finde ud af om jeg kan føre et kabel ud til brusekabinen, hvor der også er et spot. Brusekabinen er i den fjerne ene af badeværelset, set i forhold til skunken.

Der er forskallet på tværs af bjælkerne, så jeg håber på det bedste :-)

Et stykke el rør 16 mm som er bøjet lidt og skåret over med et skråt snit, kan finde vej de mærkeligste steder. Når man ikke kan komme længere kan man stoppe en del ledning ind i den. Så der danner sig et bundt i den anden ende. Dette bundt kan så måske fiskes af en ståltråds krog.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Som opfølgning på denne, kan jeg lige fortælle, at det gik fint med at føre kablerne på plads.
Jeg skruede samlemuffer på de gamle kabler og på de nye installationskabler, og gik derefter ud i skunken og trak i de gamle kabler - heldigvis hold samlemufferne, og jeg fik trukket kablerne hele vejen uden besvær :-)

Til gengæld er jeg lidt overrasket over de pærer der sidder i de spots jeg købte. Lyset er ikke helt så kraftigt som jeg have håbet på. Jeg vil gerne have skarpt og klart lys i badeværelset.

I stedet fik jeg sat nogle Philips Led Master i, som jeg synes virker meget bedre til badeværelset. De pærer der fulgte med fra Sunflux, viste sig til gengæld at være gode i spisetuen.

/Ole
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis