Hej,
Jeg skal renovere vores 1.sal og kommer derfor helt ned til bjælkelaget. Da bjælkerne er blevet lagt i under en ombygning i 70erne bærer de ikke loftet i stueetagen men kun gulvet på 1.salen.
Etageadskillelsen virker meget høj ift. loftshøjden hvorfor jeg overvejer at tage hver bjælke op og skære noget af højden og så tilgengæld lægge en ny bjælke ind mellem hver af de gamle. De eksisterende bjælker er 20x10cm der ligger 60cm cc.
Jeg har i den anledning 2 spørgsmål. Se gerne skitsetegning.
1)
For at minimere højden på etageadskillelsen overvejer jeg at skære bjælkerne ned til 100x175mm og supplere med nye bjælker på 63x175mm i den ene side af huset hvor spændet er længst, så den ene side af huset vil bjælkerne så ligge cc 30cm.
Burde jeg ikke kunne forvente nogenlunde samme stivhed i gulvet med denne løsning? Eller er der andre muligheder?
2)
Bjælkerne ligger tværs hen over en åbning i muren i stueetagen hvor der er lagt en stålprofil op. Så vidt jeg kan se (har endnu ikke taget gulvet op endnu) er bjælkerne ikke samlet på midten, men derimod gennemgåede. Derfor er jeg i tvivl om, om den stålprofil kan bære vægten hvis man nu skærer bjælkerne over, over profilen og / eller de nye bjælker man tilføjer samles over profilen.
Er der nogen der kan vurdere om en stålprofil på 10x10cm er kraftig nok til at bære 1. salen hvis alle bjælker samles over den, eller om en gennemgående bjælke er nødvendig for ikke at lægge for meget vægt på profilen.
På forhånd tak for input eller løsningsforslag