Spot i træloft at profilbrædder

Hej

Vi har træloft lavet af profilbrædder i det meste af huset.

I entre, bryggers og badeværelser er der opsat halogenspots i loftet. Disse spots vil jeg gerne have skiftet ud med led-spots, hvilket rent teknisk ser ud til at være relativt simpelt. Udfordringen ligger mest i forholdet mellem diameteren på led-spots og på bredden af profilbrædderne.

Bredden af profilbrædderne uden fer er ca 72 mm (altså den tykke del af brædderne) og de nuværende halogenspots har netop en diameter der er mindre end det. Men alle de led-spots jeg har kunnet finde, kræver typisk et hul på ca 79 mm og har en samlet diameter på ca 88 mm.

På den måde vil hver spot komme til at "svæve" lidt henover profilbræddernes fer. Jeg kan ikke rigtigt gennemskue hvordan det vil se ud. Vil det ser underligt ud, eller vil man ikke rigtigt bemærke det?

Har I nogen erfaring eller billeder der kan gøre mig klogere?

Venlig hilsen

  Ole

PS. De spotes jeg har set mig varm på, er nogle led spots fra Sunflux, som jeg har set på greenline.dk. De lyder til at være gode. Andre alternativer har været spots med indbygget lyskilde fra Philips.

 

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvilken sokkel har dine spots? Det kunne jo være at du kunne nøjes med at skifte lyskilde til LED.
Skrevet af pilehave på 10-04-2015 10:09
Hvilken sokkel har dine spots? Det kunne jo være at du kunne nøjes med at skifte lyskilde til LED.

Ja, det er selvfølgelig en god pointe, som jeg lige glemte at få med :-)

De nuværende spots er med G4-fatning. Jeg har forsøgt mig med nogle G4-led lyskilder, men de har alle været for store.

Derudover er problemet egentlig også, at de nuværende spots er blevet ret ustabile. Men huset er også ca 14 år gammelt og jeg har hørt fra flere steder, at G4-halogenspots typisk har en levetid på omkring 10 år. Så udover det energimæssige i at skifte til LED-spots, er motivationen også drevet af, at de nuværende spots trænger til at blive skiftet ud.

 

Hvad gjorde du? Jeg står i samme situation, og er i tvivl om jeg skal installere spots som er større og dermed går ud over kanten af profilbrædderne.
Thomsen88 skrev den 02-01-2023 16:30:27

Hvad gjorde du? Jeg står i samme situation, og er i tvivl om jeg skal installere spots som er større og dermed går ud over kanten af profilbrædderne.

 Det er en gammel tråd,  men da et forsøg værd.

Jeg kan lige sende dig et foto af mine spots, 🙂der er større end brædderne.
Jeg synes det ser ok Ud.. jeg tænkte slet ikke over der måske fandtes nogen der var mindre 😅

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Jeg fik lavet lidt forskellige løsninger.
Alle steder måtte jeg bore hullet større og har spots der er lidt bredere end brædderne. Det ser ok ud.
På det ene badeværelse har jeg sat spots op med en firkantet ramme. Her var de oprindelige huller ikke helt runde (de så ud til at være blevet “håndskåret” med en lille sav), så jeg kunne ikke sådan lige bore hullet større, på samme måde som de andre steder. I stedet måtte jeg håndskære hullet større med en lille sav. Fordelen var til gengæld, at jeg samtidig kunne flytte centrum af hullet, så rammen nu kun går ud over brættet i en retning og samtidig sådan, at rammen når over til det næste bræt. Håber det giver mening, og ellers må jeg tilføje billeder ;-)

Venlig hilsen
  Ole
Annonce
Et fif når man skal bore hullet større. Du tager et stykke krydsfiner og laver hullet igennem i den nye størrelse. 
Denne skrues / fastholde op imod loftet så hulsaven styres af hullet i krydsfiner. Så er det lige meget om centrum skal flyttes eller om det er savet med håndsav tidligere.
Der er sket meget på spot området siden 2015. Jeg kigger ofte hos DETLED når der skal købes spot, men der er flere hjemmesider som viser dem. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Du må meget gerne sende et par billeder. Der er bestemt sket meget siden 2015, dog er størrelsen stadig større end dengang halogen var det hotte. 
Her er lige en hurtig søgning 12 v LED diameter 37 mm link 
Der er masser af andre muligheder. Men jeg medgår at ved direkte 230 V så kommer de fleste op i den størrelse som du angiver. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Her er et par fotos..
Jeg overvejede at male selve den sorte del af spotten, hvid.. Men er aldrig kommet til dét😅

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også