Ang. problemer med Stepmotorer

Hej LDS'er...

Har fået samlet mit cnc projekt og har været ved at gennemfører indkøringen. Jeg har dog problemmer med at den ene x-akse og y-akse falder ud ved høje hastigheder. De stopper simpelthen og står og laver en høj brummelyd (Minder meget om youtube videoen som er linket nederst). Har prøvet at demontere motoren på x-aksen og den gør det stadigvæk. De 2 x-akser har jeg også prøvet at bytte på drevet og det er stadig samme motor som giver bøvlet. Er der nogle som kender til denne problem, eller som måske kan give nogle hints til at løse dette?

https://www.youtube.com/watch?v=vg1p99FGUXA


Med Venlig Hilsen Jørgen
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Stepmotorer har som regel en eller flere resonansfrekvenser hvor de ved bestemte hastigheder går i stå.
Der findes stepmotorstyringer som kan undgå dette problem ved at de først "lærer motoren at kende" ved at lade den løbe ved forskellige hastigheder og derefter ved hvilke de skal undgå.
Evt. kan man også programmere disse hastigheder manuelt.

MvH,

Bent.
Hej Bent, tak for svar!

Nu bruger jeg Mach3 som styrings program. Er det motortuningen som skal indstilles så motorerne ikke når denne frekvens? Undrer mig lidt at de andre motorer ikke rammer denne resonansfrekvens når de er sat ens op og kører med samme hastighed?

Med Venlig Hilsen Jørgen
Hej Jørgen
Jeg havde samme problem som dig.
Jeg havde købt nogle for billige stepperdrivere.
De kunne simpelthen ikke styre pulserne præcist nok, når hastigheden blev for stor.
Desuden mistede jeg steps og mit O-punkt flyttede sig, når jeg kørte et længere prg.
Det er et kendt problem, derfor har de mere seriøse gør det selv cnc´ere, skiftet motorer
og drivere ud til closed loop typen, hvor motoren er forsynet med en encoder som fortæller
controlleren hvor motorakslen er.Denne type er et billigere alternativ end rigtige servosystemer,
som er væsentlig dyrere, men kan køre meget hurtigere.Mange har også skiftet til de dyrere Gekko drivere fra USA.
Det eneste jeg tror du kan gøre, er at sætte din maximale motorhastighed drastisk ned, eller den kedelige,skrot
de billige stepmotore og køb closed loop.
Som din konstruktion er lavet, vrider du hele maskinen , hvis den ene motor stallerfør den anden.
Hvis du ønsker at bibeholde de billige stepmotore, vil jeg anbefale dig at forbinde de to kuglespindler med en tandrem og
kun lade en motor trække i stedet for slavemotoren, så sker der ikke så meget, hvis motoren mister steps.
Dine motore er rigeligt kraftige til, at en kan trække læsset alene

venlig hilsen Johnny S..

Johnny cnc

Hej Johnny

Det giver jo egentlig god mening. Har brugt så mange timer på selve konstruktionen at jeg helst ikke vil begrænses af styringen. Derfor hælder jeg også mest til at skifte styringen ud med en closed loop styring, så det virker HVER gang .

Kender du evt. nogle steder hvor man kan købe disse styringer til "relativ" små penge? Ville helst gerne beholde den 4-aksede konstruktion, med mindre prisen variere flere tusind kroner, da det tager en del timer at omkonstruere med remtræk osv.


Med Venlig Hilsen Jørgen
Hej Jørgen
Jeg har set Leadshine hybrid stepper på ebay.de . Hvis du kender et firma med importtilladelse fra Kina, er det absolut det billigste.
Så kan du finde dem i rå mængder på aliexpress.com.
Du må så vurdere om det kan betale sig med 4 sæt istedet for 3 og to tandremhjul og en rem.
Er det til fræsning eller plasma?
Hvad type breakoutboard har du ?
Johnny

Johnny cnc
Annonce

Hej Johnny!

Planen var at den skulle bruges til fræserarbejde i starten og efterfølgende også kunne plasmaskærer (derfor jeg har valgt 2stk. x-akse spindler så bunden er fri).

Har netop lige modtaget dette breakout board med posten da jeg troede det var grunden til mine fejl på stepmotorerne. http://www.ebay.com/itm/25179130278...EBIDX%3AIT Kan det bruges?

 


Med Venlig Hilsen Jørgen

Ok. så bliver det vist ikke billigere

Det er den type du får med gratis, sammen med de billige stepmotorer.

Med det skal du ikke sætte forventningerne for højt.

Pas på ikke at købe så billigt, så bliver skuffelsen ofte for stor ifhl. den tid man bruger

på resten af projektet.

 


Johnny cnc

Ja, må nok også indrømme at det nok er mangel på viden som danner grundlag for mine beslutninger. Derfor søger jeg også hjælp, for ikke at ende i denne situation igen

Hvad ville du anbefale hvis jeg skal have en pålidelig maskine som man kan stole på, og som udfører det man har sat den til? Er villig til at smide nogle penge efter en ny styring, hvis bare jeg er sikker på at det bliver det rigtige . Har jo 2 trafoer på de 36VDC (2*10A) som jeg kan genbruge, men skal jo så have nye drev og motorer.

Men hensyn til motorer skal de jo så være nema 23 så de passer på min nuværende opbygning.

Ang. problemmet med breakout boardet, ville dette så kunne klare opgaven til UG? http://www.ebay.com/itm/CNC-5-Axis-...5416110840

Er der ellers andet jeg skal være opmærksom på? Sætter stor pris på din videnshjælp!


Med Venlig Hilsen Jørgen
Jeg kender ikke lige dette.
En ting du skal sikre dig er, at der findes en ordentlig manual.
Mange af de Kinesiske produkter er ofte uden manual og man bliver temmelig
frustreret over ikke at ane, hvordan tingene skal forbindes.
Som med så meget andet får man hvad man betaler for.
Mit første breakoutboard hed Leafboy 77 også kendt som AKZ250 200khz.Jeg mener at jeg gav omkr. 1000kr for 4-akset.
Det var meget brugervenligt og med en fyldestgørende manual, med billeder.
Jeg havde ingen problemer med at få det til at køre.
Det findes både 3 akset og 4 akset, men jeg er lidt i tvivl om, om det kunne køre med slaveakse, som du ønsker.
Jeg solgte alt mit samlet til en gut, som ville lave en plasmaskærer og fortalte ham om problemet med hastigheden, som lå
i driverne.
Til plasma var det ok.
Jeg er nok lidt nørdet, så jeg har købt det nok bedste mærke på markedet.
Det hedder CSMIO/IP-A og er til servomotorer. Dette bliver brugt til prof. cnc maskiner, hvor man ønsker at opdatere
til moderne styringsteknik. De kører med Ethernet tilslutning fra pc´en, for at sikre den bedste datatransmission. Desuden
kører det på 24v, det er ikke så følsomt, som 5v til usb typen.
De laver flere forskellige typer som kører med step/direction, som man bruger til stepmotorer, men de er jo desværre også
lidt pebrede.
Ang. dine motorophæng, kan du sagtens finde NEMA 23 hybridstepmotorer som passer.
NEMA systemet er standard, så hvis du finder andre NEMA 23, passer de til dine huller igen.

Når du kommer til ledningsføringen, så vær omhyggelig med at anbringe højspænding og lavspænding væk fra hinanden.
Mange problemer er opstået fordi folk har ført alle ledninger i et stort bundt og brugt uskærmet ledning.
En sidste lille løftet pegefinger. Husk at skærmen kun skal have forbindelse til stel i den ene ende, ellers fører du støjen
rundt i hele systemet og så har vi balladen.
Håber det var lidt hjælp.
God jagt.

Hilsen Johnny

Johnny cnc
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis