Jeg tror det råd du fik fra mastespecialisten er det bedste og det enkleste.
Hold det rent, og giv det beskyttelse - med voks eller mastepleje, som vel også bare er voks.
Så kan du også bedst se, HVOR store hullerne er - og vurdere om det er kritisk.
Jeg synes at det ser ud som om, at der er slået / slidt huller i eloxeringen på et mindre område - der kan være at faldet (måske med en sjækel på) har stået og slasket op ad masten - det slider og det støjer og generer alle andre i havnen når der er vind - det er en dårlig skik. Faldene og alle andre ting bør spændes ud til siden hver gang. For mastens skyld, og for "bådnaboernes" skyld.
Lige en kommentar om galvanisk tæring :
Galvanisk tæring sker mellem to forskellige metaller som rører ved hinanden, OG SOM OGSÅ begge to er i saltvand eller smurt ind i noget andet som er saltholdigt gammelt snavs, som kan lede lidt elektrisk strøm ved overfladen.
Masten er ikke nede i vandet - så der sker ikke galvanisk tæring mellem masten og noget af undervandsskroget. Tæring på masten kan ikke have noget med undervandsskroget at gøre.
Men der kan dog sagtens komme galvanisk tæring mellem et rustfrit beslag på masten og aluminium i masten - der ligger jo ofte noget saltholdigt og fugtigt snavs i kanterne mellem beslaget og masten. SÅ kan der ske galvanisk tæring. Jeg tror at det er det, som ødelægger flest alu-master. De knækker på et tidspunkt, fordi der er tæring mellem salingshornbeslag og Aluminium for eksempel.
MVH A.