Ny dørk i åben jolle

Hej Allesammen.
Så har jeg endnu et spørgsmål, angående restaurering af min jolle. Jeg er noget dertil at jeg skal skifte dørken og i den forbindelse anvender jeg Lærketræ som dørk. Jeg har læst lidt om det herinde på LDS, hvor mange anvender en vejrbestandig finerplade og derefter limer teakstave fast på finerpladen. Men da min dørk ikke er overdækket, da det somsagt er i en jolle, bliver jeg i tvivl om det er den korrekte måde og gøre det på.
Vandet kan jo ikke løbe ned i bunden af jollen, hvor lænsepumpen er, men derimod vil det bare blive liggende på dørken, hvis jeg anvender finerplade med pålimet lærkestave.

Ville det så ikke være smartere og lave dørken ligesom når man lægger terrassegulv, hvor der mellem hvert bræt er et mellemrum, så vandet kan løbe af?
Syntes personligt selv at det er rigtig flot når man laver det med finerplade og med pålimet lærkestave, men det æstetiske må veje for det praktiske..

Men ville gerne høre jer erfarne bådejeres meninger og erfaringer.. Rigtig god weekend til alle på LDS👍

Mvh.
Jakob

På forhånd tak / Best regards

Jakob Hvidt
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Jacob
Jeg har selv bygget en del både, og hvis jeg skulle komme med min mening, ville jeg lave det i vandfast finer / Østenfiner bliver det også kaldt. Og så lime lærkestave på, sørg dog for at behandle fineren rigtig godt med masser af lak, både undersiden og på kanterne inden ilægning.

Derefter ville jeg bore huller de lavest liggende steder, og evt montere rustfrie gitre over hullerne, det ser rigtig godt ud.
De findes i et utal af udgaver, også til nedsænkning i træet.

Mvh John

P.s. du skulle vel ikke stå i nordhavnen / Fiskerihavnen med båden, der kommer jeg tit.

Med venlig hilsen John
Jeg har haft en båd hvor "bundbrædderne" var lister med mellemrum imellem, der er der ingen problemer i, dog skal de op når der skal rengøres, for alt skidt og møg ender jo under.
Men vælg den løsning du synes bedst om....

Nu har jeg en jolle, med glat/plan glasfiber dørk, det synes jeg er en rigtig god løsning.
Tusind tak for hjælpen John og Jens. Jeg har valgt og lave dørken ved brug af østen finer og lærkestave.

Båden er pt. I en lade ved skibby hvor jeg går og renoverer den. Men har fået en plads i svanemøllen her d.1 april, men det er jo ikke så langt væk fra fiskerihavnen.
John, du skulle vel ikke være 100 meter mester i 5 HK Marstal motorer, og specifik indstilling af karburator. Tror godt selv jeg vil kunne indstille den, men ved ikke hvordan en korrekt indstillet Marstal motor skal lyde :-)

Mvh
Jakob

På forhånd tak / Best regards

Jakob Hvidt
Ellers ring til Finn Ligaard Marstal motorfabrik tlf. 62531219 , han ved alt der er værd at vide om den motor, og kommer gerne med et par gratis råd...
Hej Jacob, desværre er jeg ikke nogen ørn i motorer, men hvordan motoren skal lyde kunne man nok høre. Ellers kunne jeg måske finde en der kunne hjælpe, når båden ligger i svanemøllen.
Grunden til jeg spurgte om nordhavnen var det postnr du har skrevet, jeg har haft båd i nordhavnen, og kender gud og hvermand der.
Sjovt du har båden stående ved Skibby, jeg er næsten lige flyttet ind i den gamle Venslev kro, ved Skibby :-) Du kan bare sige til hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med.

Med venlig hilsen John

Nu afhænger det jo lidt af  hvilken jolle du har hvad der er flottest og mest originalt/funktionelt.
Hvis det er en ældre jolle (lærk på eg) ville det mest korrekte jo nog være at lave en lærke dørk med tværgående brædder uden finér. som eks her (se ca 34:28 min):

Men du ved jo nok bedst hvad du kan lide at se på ;-)

Mht til korrekt indstilling af din karburator så:

"Se efter at strålespidsen er ca. 1-1½ omgang åben og at blandingensskruen er ½-1½ omgang åben. Sæt motoren igang og når den er varm, skal De dreje forsigtigt på tomgangsskruen , så motoren går i tomgang, som de ønsker (skru ned så motoren er ved at gå i stå og skru derefter ca. en halv omgang op).
Derefter skrues blandingsskruen ud eller ind, til De finder hvor motoren går bedst.
Denne indstilling kan svinge 3/4 omgang til begge sider, fra den indstilling, der fra starten er foretaget fra fabrikken. Lad derefter motoren trække for fulde omdrejninger og drej forsigtigt ind på strålespidsen (Y) til motoren går ned i omdrejninger og evt. begynder at sætte ud. Derefter drejes skruen ca. ½ omgang tilbage.
De har nu den rigtige indstilling af karburatoren."
(Citat)

Et par gode links til marstal motor:

www.stribnanobryg.dk/jolle/diagram.jpg​

www.stribnanobryg.dk/jolle/marstal%20motor.pdf​

www.mysigma.dk/​<...

www.simonhansen.dk/spray/Marstal.htm​

www.boatservicehaarlem.nl/marstal3080.pdf

www.motorsamlingen.dk/historie/broc...-oversigt/

Og der er sikkert mange flere ;-)

 


Mvh. Anders -

Hvorfor sidde inde når alt håb er ude?

Ejer af kragejollen "Shakti" - 1936- Tsa Århus.

www.Shakti.dk    - Kig forbi -
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis