Epoxy / polyester

Jeg skal have lavet en skade på en træ-båd belagt med fiber. Spørgsmål =

Kan man se om den er lavet med = Epoxy eller polyester ?, eller kan man på anden måde finde ud af det ?, der er slidt hul igennem fiberen ind til træet.

På forhånd tak.


Per.Albin-vega
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

De fleste både til almindelig brug, er lavet af polyester og glasfiber.
Simpelthen fordi det er det billigste materiale.
Epoxy bruges mest til "stitch and glue" X-finer både - det er selvbyggerteknik - og til specialbyggede både med kulfiber og kevlar - simpelthen fordi epoxyens egenskaber som lim til at holde sammen på den dyre fibermaterialer er bedre, end polyester - Og når man bruger meget dyre kulfiber eller kevlar, så vil man man også være nødt til at bruge flere penge på epoxyen. specialbyggede kapsejladsbåde, katamaranfærger og lignende, f. eks.

Hvad kan man ellers se?
Når du sliber i glasfiberen, så du kommer ned i laget af glasvæv, så kan du måske se om det er fibre som ligger "hulter til bulter" - det er typisk for "måtte" til polyester.
Hvis det er tydeligt at det er vævede glasfibre - vævet ligesom stof, så er det muligvis fordi der er brugt epoxy - men ikke en sikkerhed.
Der er også den  mulighed, at du kan lugte om det har den karakteristiske lugt af polyester - den lugt kommer frem, når man sliber lidt i materialet - måske også i gamle materialer.
>>>
Når du skal lægge forstærkning på, så kan du altid bruge epoxy - det binder på alle andre materialer, hvis det er slebet lidt "ru" og ellers tørt og helt uden fedt eller olie - altså HELT rent.

Hvis du lægger polyester ovenpå et tidligere epoxy lag, så holder det måske ikke helt så godt - siger man - jeg har ikke erfaring med det.

Det sikre er, at lægge glasvæv og epoxy på, som en reparation - det er sikkert uanset underlaget. Det er noget dyrere med epoxy - men har OGSÅ den fordel at det ikke er så kritisk med temperaturen - det hærder bare lidt langsommere, og bliver en anlese svagere, hvis det er lidt koldt. Det er specielt smart hvis du ikke har en opvarmet arbejds-plads.

Derimod så er temperatur afgørende ved polyester - hærdningen stopper HELT under ca 18 grader.

MVH A


To ulykker kommer sjældent alene.
Slib lidt i det polyester lugter "grimt syntetisk" hvor epoxy har en mere "sødlig" lugt.

Dyrman
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Til Ellida: Citat hærdningen stopper helt under ca. 18 grader.... Nja det passer nu ikke helt, jeg har arbejdet med glasfiber siden 1989, og hvis det var tilfældet med hærdningen, er der sgu nok et par både eller flere der er sunket pga. mig haha.
Under 20 grader forlænges hærdningen, og efter min erfaring betyder hver grad 2-3 timer længere tøretid. Jeg har dog altid sørget for min 10 grader under støbningen, og derefter tilført varme i form af blæser, når det så er varmet op sørger den varme der udvikles under hærdningen, som regel for resten.
Man behøver ikke være så bange for om det hærder, med mindre man har pokkers travlt.

Til trådstarter vil jeg bare sige, sørg for at stedet er helt tørt. Slib med blød skive på vinkelsliber,( husk maske), i en lunke rund om skaden. Også kaldet tragtformet, til der ikke er mere løst fiber, start med et lille stykke fiber, og byg så lag på i stadig større stykker. Nøjagtig som hvis du havde 10 tragte der passede ind i hinanden, indtil du er ude i samme tykkelse som resten, slib glat og evt spartle efter med polyesterspartel,eller epoxyspartel hvis det er under vandlinjen...

Med venlig hilsen John
Man kan sagtens støbe med polyester under 18 gr. hærdningsprocessen tager bare lidt længere tid. Tænk på dem som bor på Grønland. Man kan jo fremme hærdningsprocessen, ved at bruge en hårtørre (Ikke en varmepistol) eller varmekanon under telt.

Ja det er klart at man kan arbejde med det hvis det er koldt vejr. På den rigtige måde.

Det afgørende er selvfølgelig at materialerne og det sted på båden hvor du lægger glasfiber på, er en passende lun temperatur.

Så kan man også lave lidt tricks med ekstra hærder og så videre.

Det som bare er afgørende, er at HVIS polyester-reparationen / arbejdsemnet kommer ned under 15-18 grader, så stopper hærdeprocessen.
Hvis reparationsstedet bliver hurtigt koldt, eller hvis man lægger sit støbe-materiale udenfor allerede efter kort tid, så er måske kun 80% af polyesteren hærdet.
Resten ligger som "ikkehærdet polyester" inde i materialet. Dette vil IKKE senere hærde færdigt, selvom båden bliver varmet op til sommer.
Din båd er sikkert stærk nok til en masse knubs, fordi man jo ofte lægger ret tykke lag på.

MEN det som er min pointe, er at det "ikke-hærdede polyester" - som ligger inde i glasfiberlagene, er det som senere KAN give glasfiberpest.
Glasfiberpest er rester af polyester, som suger fugt ind i laminatet, så der kommer vædske-blærer, der lugter af eddike.

Det er lidt af en side-diskussion i forhold til trådstarterens spørgsmål.
Det jeg mener man kan bruge det til, er at vælge epoxy til en reparation, hvis temperaturen er vanskelig at styre.

Epoxyen hærder langsommere med lavere temperatur, men det hærder færdigt efterhånden. Derfor er det bedre til en lille reparation en kold dag.

mvh A. [code] [/code]


To ulykker kommer sjældent alene.
Tak for svarene.

Per.Albin-vega
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også