1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Spærfødder styrke

Jeg håber I kan komme med nogle gode råd - det plejer I jo at kunne.

 

Jeg bor i et hus fra 1900. Det er 7 meter bredt og 13 meter langt (indvendige mål) I husets midte er der på langs en mur som jeg formoder er delvist bærende. den står formentligt på et kampstenssokkel, men jeg ved det ikke.

Spærfødderne er 150 x 150 mm og synlige fra stueplanet. c/c er fra 130 til 170.

På spærfødderne er der 30mm brædder, der fint holder til, at jeg går på dem og ser ud til at være i fin stand.

Hanebåndende er i ca 196 cm højde over gulvbræder.

Pga de lave hanebånd, fortidsminde i forhaven mv. er en decideret førstesal ikke en realistisk mulighed.

Jeg vil dog gerne kunne lave et isoleret loftrum til frostfri opbevaring og måske en modeljernbane.(er opmærksom på brandrelaterede bekymringer ved længere ophold på loftet). Adgang bliver via loftslem.

Nu til mit spørgsmål:

Er spærfødderne stærke nok til, at jeg kan bygge forskalling, isolere, dampsspærre og fermacell eller 2 lag gips samt naturligvis benytte rummet?

(jeg er klar over at de ikke er ift. nedbøjning, men min forståelse er at dette mere er et komfortspørgsmål, end en frygt for at konstruktionen bryder sammen)

mvh

Søren

 

 

Måske man gør det godt selv
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Og Velkommen til Søren her på LavDetSelv

Jeg bor i hus fra 1916 - stuehus til en tidligere gård.

Bjælkelaget ca. samme dimension som du har, men mere ensartet afstand ca. 130 cm

Spærene står med afstand ca. 110 cm. Der er altså flere spær end der er tværgående bjælker. Huset er 8,0 m bred. Der er langsgående mur i midten, som ikke står på andet sokkel end at muren begynder ca 4 skift under gulvene. (muren er erstattet af en jernbjælke i den midterste del af huset). Ydermurene har sokkel.

Vi har fuldt udnyttet overetage, med 3 værelser, gang og bad, Det giver ikke det mindste problemer. I gamle dage lagde man ofte et stort lag korn op på loftet, for at det kunne tørre ved den varme der kom nedefra. Så min erfaring siger at det kan sagtens gå.

Hvis du laver god isolering af gulvet ude i skunk, og naturligvis vægge og loft kan du sikkert spare en del på varmen nedenunder.

Du kan lave synlige hanebånd ovenpå, det forøger loftshøjden.

Jeg ville ikke undvære et vindue i gavl, med redningsåbning, ligesom jeg ville lave en fast trappe. måske sådan en stejl trappe som kaldes hemse trappe. http://www.stigefabrikken.dk/trappe...cgodNx0AMA

Specielt den med varenummer 2000 med de specielle trin fasoner

 

 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik

tak for svaret og rådene. Jeg har godt læst dine svar til diverse spørgsmål - lyder som om, at vi bor i ganske ens huse...

I tillæg til mit første spørgsmål er der skunkstolperne. De står mildest talt hulter til bulter. Nogle står lodret fra spærfod til samling mellem hanebånd og spær. Andre står lidt skævt, over halvdelen mangler. Et enkelt er af nyere dato og er en 95 x 95 mm stolpe der er sat i ca 45 grader fra spærfod til samling mellem hanebånd og spær.

Det vil alt andet lige gøre udnyttelsen af rummet nemmere hvis de i det mindste alle stod lodret. Er der nogen der kan vejlede lidt mht til dette?

mvh

Søren
Måske man gør det godt selv
Kalder du den vandrette bjælke der ligger synlig i stueetage SPÆRFOD ? Der er spær, som er skrå og holder taget. der hvor de står på muren kalder man spærfod. Hanebånd ligger vandret (i dit tilfælde 196 cm oppe)
Hvis min antagelse holder med at du ikke har samme antal spær og bærende bjælker så laver du ny skunkstolper.
På langs af huset ca 1,0 - 1,2 m inde fra mur lægger du en regler. Fastgør den godt nedad til de bærende bjælker. Det er så grundlag for dine skunkstolper som så støtter fra denne og lodret op til spær.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik

Du behøver ikke RÅBE i fald jeg har fået termonologien forkert. Jeg var af den opfattelse at de nederste bjælker på en tagkonstruktion blev kaldt spærfod eller bjælker. I dette tilfælde nok bjælker da de som du ganske rigtigt formoder er "uafhængige" af spær og hjælpespær. Indgår de derimod i selve tagkonstruktionen - altså "A + _" var det min opfattelse at der var tale om spærfod.

Jeg takker for dit svar og kviterrer med endnu et spørgsmål:

Hvis jeg har 20 cm rockwool i etageadskillelsen og 30 cm. i skunk, vægge og lofter i loftrummet, hvor skal dampspærre så sidde når forventet temperatur på loftrum er 12-15 grader og 22 i stue.

mvh

Søren
Måske man gør det godt selv

dampspærre moonteres altid på den varme side af isoleringen, eller max 1/3 inde i isoleringen

Det vi ikke når i dag ........skal vi da ikke lave om i morgen

Ok Søren JEG RÅBER OVERHOVEVEDET IKKE AD DIG, JEG FREMHÆVER BLOT ET ORD SOM JEG VIL FORKLARE. I BUND OG GRUND ER JEG EN FLINK FYR, DER KUN RÅBER NÅR HUNDEN ER UDEN FOR EN KÆPS AFSTAND

Lidt seriøs: Du kan planlægge med:

udluftningsafstand til tag Og husk udluftnings sprækker ved tagfod og i kip

2 x 125 mm isolering

dampspærre fastgjort med lægter

I det rum der opstår imellem disse lægter kan du trække el, og andet nødvendig installation, uden at gennembryde dampspærre. Vær særlig omhyggelig hvor synlige hanebånd gennembryder dampspærre. Der isoleres også i det rum.

så kan du skrue 1 eller 2 lag gips på.

Når du har beboelse nedenunder, er der ingen grund til at isolere 200 mm  i etageadskilelse, hvis det "spiser" af din loftshøjde.

 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis