Jeg bruger min Stiga rider med en kost på til at feje sne væk med, den trækker på forhjulene og hvis jeg ender på et lag sne med dem, så kan den ikke få nok fat i underlaget til at lave fremdrift, fordi kosten "modarbejder" retningen lidt, hvis jeg slukker koster så går det som regel (medmindre det går op af bakke). Så jeg skal have en lille smule mere traction, så tror jeg at det går.
Jeg vil ikke bruge snekæder af metal, fordi det ridser fliserne. I USA har jeg fundet snekæder med gummi på, hvilket mange ser ud til at være glade for, men de har dem desværre ikke i 16 x 6 x 8. Jeg ved ikke om 16 x 6,5 x 8 kan monteres, de vil jo så være beregnet til dæk der er en halv tomme bredere, end mine er.
Eller findes der nogle andre ting man kan gøre / hjemmelavede løsninger? Jeg har ikke haft held med at finde snesokker i denne størrelse, de ser ud til kun at være lavet til bildæk.
Der er jo også en dækspray som f.eks. Turtle Snow Grip, er der nogen der har erfaringer med sådan noget? Hvor lang tid holder det, skal man gå og sprøjte det på dækket hvert 5. minut eller holder det til måske 1 times kørsel?