Udskifte radiator

Hej!
Jeg vil skifte min radiator som er lang ud med en kortere. Jeg har gasfyr. Skal alt vandet lukkes ud af systemet inden jeg går igang og hvordan gør man det ?
Hvordan forlængere jeg Det rør der leder vandet ud af radiatoren så det når hen til den nye radiator. Findes der en slags "forlængerrør"?
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du skal først være klar over at en radiator er dimensioneret til det rum den sidder i, Hvis du ikke har ændret på rumstørrelse, eller anden varmekilde, kan du så godt få problemer med for lidt varme med en mindre radiator hvis udetemperaturen skulle blive lav.

Alt vandet skal af, hvis det er 1 plans hus. Er det på 1. sal, kan du nøjes med at tage noget af vandet af. Og selv om du har taget alt vandet af, kan du risikere at der kommer en del  (1-4 liter) beskidt vandt ud, når du skiller rørene ad. Du skal være klar med en skål / klud, og lukke lidt ud af gangen.

Du kan ikke forvente at vægophæng passer, så det skal også flyttes.

Røret skal forlænges med en vinkel og rør med gevind. Det skal have præcis længde og skal have samme dimension som den eksisterende. Alle gevind skal pakkes med pakgarn og - salve

Længden kan ikke fastsættes før ny radiator er monteret, og der kan ikke komme vand og varme på inden det er færdig. Så hele projektet kræver enten rør + gevindskærer eller at du henter det rørstykke hos lokal VVS mand. Og jeg forudsætter at det er jernrør, ved PEX rør er det noget andet.

Vandet lukkes af, der hvor du påfylder vand på anlæget. I stedet for at lukke op for vandhane, sætter du slangen til afløb og lukker vand ud.

Efter hele seancen skal der lukkes vand på, og hele anlæget skal udluftes.

Så hvis du er usikker, er det en mindre operation for en VVS  mand. De har alle stumper med i bilen, og du behøver ikke at fryse hen over en week end..

 

 

 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hvis du tager et billede af din rørføring under gasfyret, og uploader her, så skal jeg forklare det. Helst lidt på afstand så det hele er med, Jeg kan forstørre.

Udluftning: Når du er helt færdig med at samle rørene, skal du lukke vand på, indtil trykket er på ca. 2 bar. uden at tænde fyr og cirkulationspumpe. Så går du rundt til alle radiatorer, en efter en og åbner luftskrue, indtil der kommer vand ud uden luft. Du tager en klud omkring så det ikke sprøjter på tapet o.s.v. Luftskrue sidder øverst på radiator over retur røret. Når det er iorden lukker du vand på igen til ca. 2 bar, og tænder fyr og evt. pumper.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis