Jeg tænkte også billede hvis du har gulvvarmestyring, og din "bunke grimme rør" hvis du stadig er i tvivl om dem.
Oppe under loftet, ved Cirk,pumpe sidder trykekspansions beholder. Den har en gummimembran inden i. På den ene side er der vand, på den anden luft. Luft kan presses sammen, derved kan den opretholde næsten konstant tryk, selv om vandet udvider sig/trækker sammen.(ved temperatur ændringer)
Alle rør der er grå (galvaniseret) fører rent vand (varm og kold brugsvand) til vandhaner, m.m.
pumpen som du kender, sørger for at det varme brugsvand cirkulerer, ind til vandfordeler i badeværelse. Derved har du varmt vand i dine haner, næsten med det samme. Ellers skulle du tømme de lange rør for lunken vand, inden det blev rigtig varm.
De sorte rør under fyr er fremløb og retur til radiatorer, og gulvvarme.
Kobberrøret i midten, og hanen med det gule håndtag, er din indgang for naturgas.
De 2 rustfri rør der føres over i Vandvarmer er fremløb og retur til dit varme brugsvand. Det bliver ikke blandet i vandvarmer, men varmen overføres via et meget langt rør der er snoet som en spiral. De 2 rør med den blå og røde ring omkring er kold vands tilgang og varmtvandsafgang til dine vandhaner (brugsvand) Da dit fyr sikkert har varmtvandsprioritering, kan temperaturen sagten være højere i disse 2, når der kaldes på varmt vand.
Når man opvarmer vand udvider det sig, det kan foråsage trykstigning på brugsvand, derfor sidder der yderst til højre en sikkerhedsventil (på 10 bar) Der er ikke på nogen måde forbindelse imellem radiatorvand og brugsvand, derfor har denne sik.ventil ikke noget at gøre med tryk ekspansion.
Da dit fyr er en kondensserende gaskedel, vil den afgive en del kondensvand. Det løber til afløb vis det plastrør der sidder skråt nedad væggen.
Er der yderligere så spørg endelig.