Bilen er blevet sløv!

Hej

Jeg købte for et par år siden en chiptunet Seat Toledo TDI -den er chippet til omkring 150hk, og kørte virkelig godt, trak fra selv rimelige aggresive GTI'er og havde en topfart på den rigtige side af 210...

Fra for ca et års tid siden er det som om det er gået lidt ned af bakke for den kære bil, den føles ikke helt så hurtig i optrækket mere, og den er ikke meget for at komme over 180. Samtidig er det som om den får flere og flere "døde punkter" når man accelererer, selv ved moderat acceleration.

Selv om det måske ikke lyder sådan kører jeg generelt pænt, altså ikke noget med harsarderede overhalinger, hjulspin osv. Jeg kører 160km om dagen for at komme frem og tibage til arbejde og kører typisk 140-145 i timen. Så bilen skulle egentlig få den "motion" den har brug for.

Bilen har i skrivende stund kørt godt 140.000 km

Jeg ved godt man efterhånden vender sig til en bil, og alene af den grund finder bilen langsommere, men det forklarer ikke hvorfor at topfarten er så markant reduceret.

Er der nogen der har haft lignende oplevelser, og ved hvad der kan være galt. Jeg er lidt nervøs for at køre den til mekanikeren med samme forklaring, det kan de jor hurtigt bruge 2-3 dage på at finde årsagen til.

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
Hej Jeg købte for et par år siden en chiptunet... Vis hele indlægget
20 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej smile


Som flere skriver kan det være filteret.

Men prøv at købe en dåse "dieselstart", og sprøjt det rundt på slanger nede i motorrummet mens motoren kører. Går motoren op i omdrejninger, så er der en læk på en slange. Defekte slanger er en ret almindelig fejl, så lur mig om det ikke er her at fejlen skal findes.

Kører du iøvrigt på fyringsolie?


Vedr. hastighed, så synes jeg ærligtalt at i skal droppe al den snak om at bøje de danske regler. Overhold hastighedsgrænserne, så slår i ihvertfald ikke mig ihjel på den konto.

Mvh ThomasB
Jan, Thomas, tak for jeres indlæg, jeg vil efterprøve begge teorier snarest.

Jeg kunne ikke undgå at tænke lidt over min kørsel da jeg kørte på arbejde idag, og jeg synes sgu jeg kører pænt (kører skadesfrit på 11. år, haft kørekort i 13). Jeg kører efter trafikken (i overhalingsbanen) og kommer sjældent over 140, og holder altid god afstand, og det er sgu det vigtigste.

Nej, jeg kører ikke på fyringsolie, men tanken har strejfet mig mange gange. Det er dog sjældent begrænset hvad man kan spare. Pt koster diesel 5.72 i haslev, fyringolien koster 5.42... Så jeg fortsætter på rigtig diesel, ingen grund til at forurene mere end højest nødvendigt...

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
Hej igen smile

En dåse dieselstart koster ca. 60 kr, så det er værd at prøve.

Fyringsolie er vist udemærket, men jeg mener at have hørt noget med at svovlindholdet er højere, så det kunne jo godt have sodet din motor til.

Jeg er sådan set ligeglad med hvor hurtigt folk kører, jeg er bare imod at man taler om hvor hurtigt man kører og hvor ufarligt det er.. (har selv gjort det). Farten dræber - det er fakta, som INGEN kan komme udenom.

Vi er da nok også enige om at motorvejen ikke er det farligste sted at køre hurtigt, men alligevel - hvorfor skal det gå så stærkt? Hvad er det der er så vigtigt at nå?

Rådet for Større Færdselssikkerhed lavede en test, hvor to biler skulle køre fra Aalborg til Hamburg. Den ene måtte køre ALT det han ville (en civil politibil), og den anden skulle overholde fartgrænserne.
Selvfølgelig kom den bil der måtte køre som han ville først frem, men den anden bil kom kun 6 minutter senere.
Til sammenligning koster et hospitalsophold med kraniebrud, brækket ben, ca. 43.200 minutter og dør man som 40 årig pga trafikuheld, så koster det ca. 26.280.000 minutter. (Er det et barn der dør, så koster det barnet 42.048.000 minutter). Og så kan man iøvrigt selv regne ud om de 6 minutter er vigtige, i forhold til millioner af minutter.

Jeg er selv blevet taget med 153 km/t på motorvej, og det var faktisk først da fruen i huset, sagde at jeg skulle være glad for at det var politiet og ikke en betonpæl der stoppede mig, at jeg lærte at køre pænt.
Kører man galt med 153 km/t, så dør man sgu! Har i tænkt over det?

Jeg kører ikke for stærkt mere, jeg kører det jeg må.
Nogle gange kører jeg skam også kun 100 km/t på motorvej. Det er et dejligt tempo, og bilen køre VÆSENTLIGT længere på literen.

Jeg så en "knægt" på 22 år i fjernsynet (station2) i går, og han stod og sagde at han synes at det var HELT i orden at han kørte 100 km/t der hvor man må køre 50 km/t. Han kunne sagtens styre det. Lur mig, om der ikke snart kommer ENDNU et trafikdrab, hvor han har skylden.

Mvh ThomasB (pip pip)
Hej
har snakket med mit værksted, de er overbeviste om at det er luftblandefilteret (tror jeg han kaldte det) som er gået. Det havde de før oplevet.

Det er en eller anden elektronisk dims der koster 1800,- + moms + montering!!

Hvad siger i, lyder det plausiblet ?

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
Du pumper jo væsentlig større mængder brændstof igennem dit system når du snyder. Altså skal du ud over miljøet også tænke på at opdatere intervallerne for dine service- og vedligeholdelsesopgaver. Har du overvejet at dine ventiler og dit udstødningssystem kan være møget til. Hvis du forurener op mod tre gange så meget som en fabriksafstemt motor får du sikkert et væld af partikler til overs efter forbrændingen. Kan tænkes at din motor mangler noget afgang.

Jeg synes på flere måder dét at køre på fyringsolie er en dårlig ide. Fyringsolie forurener mere end diesel. Fyringsolie er pålagt en lavere miljøafgift end diesel. Det er usolidarisk og ulovligt.

(Rapsolie er miljøvenlig. Rapsolie er pålagt ordinær miljøafgift. ...!?)

<p>Venligst<br /> <br /> <br /> Thye</p>
Thye, når jeg nu kører næsten lige så langt på literen som bilen er "designet" til, må det være en begrænset ekstra-mængde der ryger gennem systemet, vi snakker bestemt ikke om en faktor på 3, i såfald havde jeg kun kørt 6 km/l, og det er jeg sikekr på at jeg havde bemærket.

fyringsolie, jo jeg er da enig, hvis påstanden om at det forurener mere er rigtig, hvis det derimod bare er noget Stavad fandt på i sin tid, kan det virkelig pisse mig af. Men igen, jeg kører på rigtig diesel, tankede idag på Uno-X til 4.82 literen......... fyringsolie kostede 5.32.........

Rapsolie.... nu bliver du altså lidt for alternativ!

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
ThomasB, jeg har nu endelig fået taget mig sammen til at få renset MAF'en.

Desværre havde det ingen virkning cry

Kan det være det være selve føleren i MAF'en der er gået, og at den så skal skiftes helt ud?

Det var jo rimelig nemt at fortage operationen, så hvis man nu kunne købe en MAF billigt et eller andet sted (Sverige?) kunne man jo prøve det.

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
FYI: har nu fået skiftet MAF'en - det hjalp!!! næsten som at få ny bil.
P.S MAF'en koster 2200,- ....

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
Skønt Lars, at du oven på så mange indlæg giver den sidste tilbagemelding, om hvad der så hjalp.

Det er det det, der kan hjælpe andre på et senere tidspunkt.

Tak for det!

Mvh. JørgenE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis