Mug på spær

Hej LDS,

Jeg er gået igang med at renoverer et af vores mindre værelser, og i den forbindelse vil jeg rykke en rimelig høj skunk ud, så der bliver lidt mere plads. Jeg blev noget overrasket over at se noget mug på mine spær da jeg fik skunken ned. 

Jeg har fået skiftet tag for 6 år siden, og i den forbindelse blev der efterisoleret. 125 mm i skråvæggen og 200 mm på de vandrette og lodrette flader.

Der har altså ikke været isolering op af de steder hvor der er mug. Træet føles rimelig fugtigt, men jeg har ikke haft mulighed for at måle træets fugtighed endnu. 

Er det noget jeg skal være bekymret for? Eller er det bare fugtigt pga årstiden? 

Undertaget er et diffutionsåbent underlag. Mærket husker jeg ikke, men det var blåt på oversiden. 

Hvad siger I?

Mvh

/Thomas

 

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hvad det lige kommer sig af ved dig og hvad man gør, vil jeg ikke gøre mig klog på.
Men har selv lige fået renoveret huset jeg bor i, og der blev loftet efterisoleret.
Der oplever vi en del mere fugt nu, og søgning på nettet viser at det ikke er så ualmindeligt

Selv går jeg og afventer svar fra boligforeningen jeg bor i, om hvad de siger til dette.


Mvh
Martin

Cand alt. med speciale i det jeg finder spændende.
Hej

Så vidt jeg kan se, er der monteret et diffusionsåbent undertag, uden at der er en tæt dampspærre i konstruktionen nedenunder (tilsyneladende slet ingen), og det er en stor fejl, da der diffunderer mere fugt ud gennem loft/vægge end undertaget kan transportere væk, og der vil derfor ske en fugtophobning under undertaget.

Da jeg drev min tømrerforretning, mistede jeg en del opgaver fordi jeg ikke ville etablere et diffusionsåbent undertag, uden at der samtidig blev etableret en tæt dampspærre i lofts/vægkonstruktionerne nedenunder.

Jeg kan se at der er lavet ventilation ind gennem undertaget nederst, men det skal være sådan at luften også kan komme ud igen øverst i skunken, da der i skunk- og tagrum skal ventileres, som om det var et diffusionstæt undertag der er monteret.

Den udførende håndværker har et stort problem her, som jeg synes du skal konfrontere ham med!

Det skal dog siges, at når man efterisolerer, bliver der større risiko for skimmelsvampe ude på den kolde side af isoleringen, og derfor skal der sørges for, at der kommer et minimum af fugt derud.

Hej Orla og Martin (og andre)

Tak for svar. Det er korrekt at der ikke er monteret nogen dampspær. Da vi fik lagt nyt tag, sagde den daværende tømrer at man ikke skulle lave dampspær da den ikke kunne laves tæt. Jeg må lige se om jeg kan få fat i ham i morgen.

Da jeg pillede den pudset og isoleringen ned fra skråvægges, var der ingen mug på spærene. De var fine og tørre. Er problemet at der er fugt i skunkrummet, som ikke kan komme væk? Er den bedste løsning så at lægge isolering i helt skråvæggen og så en dampspær på hele den skrå side? Således at der ikke er noget skunkrum? Og i såfald skal jeg lukke ventilen til?

Mvh
/Thomas
Hvis du isolerer og monterer dampspærre helt ud til ydervæggen langs skråvæggene, undgår du at fugt trænger op under undertaget fra stueetagen også.
Husk at dampspærren skal føres tæt sammen med bagmuren.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis