Så er det vist tid til en lille update på dette projekt.
I torsdags fik jeg godkendt den nye brændeovn tilsluttet den murede skorsten. Men vejen derhen blev mere bøvlet end lige først antaget - Men er det ikke generelt sådan med man LDS projekter :o)
Jeg startede med at lave et hul i muren på ca. 20*30 cm. Igennem dette hul lykkedes det på et par timer at få lavet en L-formet forskalning rundt om skorstenen. Bagefter dette arbejde lignede mine arme nogle der havde været oppe at bokse med en kat. Derefter var det på loftet, løfte isoleringen, fjerne loftspanelerne og så ellers hælde ca. 40 liter beton ned ovenpå forskalningen. Selve dækket blev sikret med 3 karmskruer der blev skruet ind i murstensvægen på de 2 af siderne. Den 3. af siderne var så ujævn at jeg vurderede det som at der var nok riller og revner til at holde dækket. Ind mod selve skorstenen "svæver" dækket, men slutter ellers tæt indtil.
Da røgrøret ikke må mures fast i muren, så valgte jeg at montere et 25cm langt 180mm røgrør i muren, hvor 150mm røgrøret så går igennem indtil murbøsningen i skorstenen.
Herunder kan ses det (næsten)færdige resultat. Mangler bare lige at montere en liste ml. klinker og trægulv.