Montering af murbøsning i eksisterende muret skorsten

Hejsa,

 

Jeg regnede med at jeg her til eftermiddag skulle have monteret en murbøsning i en allerede eksisterende muret skorsten. Jeg blev dog noget overrasket da jeg havde boret igennem murstenene, og regnede med at jeg skulle til at bore i den isokern der er. For det viser sig at isokernen slet ikke er centreret i det murværk der ellers skulle signalere at "her er skorstenen". 

 

Jeg viser her lidt billeder af hvordan det ser ud:

 

Som man kan se på det nederste billede så er der et lille fremspring på muren der gør at det ikke lige umiddelbart lader sig gøre at flytte murbøsningen de ca. 30 cm til venstre så man ellers er lige midtfor isokernen.

 

Så hvad har jeg af muligheder? Er det røgrør lodret op på loftet, og så lave et knæk deroppe, eller er der andre muligheder. Sidste udvej er en ny skorsten idet de så vil komme til at stå med få meters mellemrum.

 

 

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

den kan da meget nemt gå skrå ind i skorsten. Jeg har prøvet at tegne hullet du skal lave, og en lille skitse.

røret skal have en retning så den rammer din ovn.

 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Skrevet af ev elmand på 28-12-2014 20:16

den kan da meget nemt gå skrå ind i skorsten. Jeg har prøvet at tegne hullet du skal lave, og en lille skitse.

røret skal have en retning så den rammer din ovn.

 

 

Ja det kunne måske være en mulighed. Men er det lovligt at have at "hulrum" hvor en murbøsning går igennem? 

Dernæst: Den murbøsning jeg har er jo med en krave der er plan med muren. Og med det forslag du viser skal jeg jo have en bøsning der er i en (ukendt) vinkel - Og kan man få det. Eller kan man hårdt og brutalt bare skære røret over i den vinkel det nu bliver, og så ellers finde en måde hvorpå man kan lave en fin afslutning mod muren.

 

 

 

Monstro ikke det var en god ide og spørge din fejer inden du går videre med projektet. Han skal jo i sidste ende godkende arbejdet. Vil han ikke det har du jo et såkaldt "mindre" problem.  Det der bekymre mig er hvordan han vil se på murbøsningen/røgrør, da et røgrør ikke må være skjult eller dækket. 


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Vores skorsten står ca. 60 cm væk fra den væg som røgrør kommer igennem. Den er isoleret, og omviklet med hønsenet på det stykke. Derefter er der dækket af så jeg har en installationskanal imellem kælder og loftetage. Den kommer skråt ind i gennem træbeklædning, derfor har jeg yderligere beskyttet den uden på isolering med et 1/2 rør af metal.
Det har da været ok i 30 år, med fejer her, da jeg lavede det spurgte jeg ham til råds.
Jeg synes det ligner en ret almindelig indgang til skorsten.
Men som Nitter skriver, det er en god ide at rådføre dig med ham, de er sat i verden til det samme.

Man kan få afdækningsring med oval hul i, de er beregnet til skrå indføring i skorsten.

 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Så har skorstensfejeren været fordi - Super service at han stod i stuen 1 time efter jeg kontaktede ham...

 

Løsningen med at lade murbøsningen gå ind i hjørnet af isokernen er OK. Eneste krav er at der ovenover murbøsningen støbes et "dæk" således at hvis der skulle opstå brand inde i det lille hulrum der kommer, så kan det ikke få fat i loft/spær der er inde i det lille hulrum. Det er desværre ikke en mulighed at fylde rummet med eks. Leca ærter el. lign. som jo ellers havde været en langt hurtigere/nemmere løsning. Istedet ender det nok med at jeg må have lavet et langt større hul i muren for at jeg kan komme til at lave de ting der skal til for at få installationen godkendt :o( Nåh men så er der også lidt arbejde til de næste par fridage....

 

Tak for alle input, og godt nytår til alle

Annonce

Skorstensfejere er bare gode.  Og han kommer med gode argumenter


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Så er det vist tid til en lille update på dette projekt. 

I torsdags fik jeg godkendt den nye brændeovn tilsluttet den murede skorsten. Men vejen derhen blev mere bøvlet end lige først antaget - Men er det ikke generelt sådan med man LDS projekter :o) 

Jeg startede med at lave et hul i muren på ca. 20*30 cm. Igennem dette hul lykkedes det på et par timer at få lavet en L-formet forskalning rundt om skorstenen. Bagefter dette arbejde lignede mine arme nogle der havde været oppe at bokse med en kat. Derefter var det på loftet, løfte isoleringen, fjerne loftspanelerne og så ellers hælde ca. 40 liter beton ned ovenpå forskalningen. Selve dækket blev sikret med 3 karmskruer der blev skruet ind i murstensvægen på de 2 af siderne. Den 3. af siderne var så ujævn at jeg vurderede det som at der var nok riller og revner til at holde dækket. Ind mod selve skorstenen "svæver" dækket, men slutter ellers tæt indtil.

Da røgrøret ikke må mures fast i muren, så valgte jeg at montere et 25cm langt 180mm røgrør i muren, hvor 150mm røgrøret så går igennem indtil murbøsningen i skorstenen.

 

Herunder kan ses det (næsten)færdige resultat. Mangler bare lige at montere en liste ml. klinker og trægulv.

 

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis