Dampspærre ifbm. isolering i bindingsværkshus

Er der nogen der kan hjælpe? Jeg har et lille landsted (bindingsværkshus), som jeg gerne vil have isoleres indendørs med isolering og gipsplader. Jeg har undersøgt det lidt, og kan se at det ikke anbefales at sætte dampspærre op, når det drejer sig om isolering af bindingsværkshuse?!  Jeg har fået et tilbud fra www.nfs-byg.dk, der siger at man SKAL sætte dampspærre op mellem isolering og indervæg, og at det er ved lov? 

Bonus info: Huset er 60kvm og har en god varmekilde i form af en pilleovn, der kan varme op til 150kvm. Huset vil blive brugt i weekender og ferier.

Er der nogen herinde, der ved noget om isolering af bindingsværkshuse? 

vh. Cecilie
www.eicar.dk

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej Cecilie.

Og Velkommen her på LDS.

Nu står jeg godt nok alene med mit synspunkt om dampspærre, men hvis du skriftligt kan bevise at det ikke anbefales at bruge damp spærre i et bindnings værks hus, så må det firma der skal lave det for dig indrette sig der efter. Vil de ikke det finder du et andet firma ! Eller lave det selv.

Hej Jørgen
Jeg har ikke helt besluttet mig for hvor meget byggefirmaet skal lave og hvor meget jeg selv vil lave. Hvis jeg ikke selv sætter isolering op, jeg gætter jeg på at det er mig som kunde der bestemmer/tager ansvar for om der kommer dampspærre op eller ej. Jeg er bare i syv sind mht. om der skal sættes dampspærre op eller ej - det er ikke lige mit område Det handler om indeklima og om betingelser for skimmelsvamp og værre.. Jeg kan se, at der er skimmelsvamp på den ene væg, og ved at det kan være et problem når man kun varmer huset op sporadisk.
jeg vil gerne høre din mening om dampspærre?

Hej Cecilie
I et bindingsværkshus skal der helt og aldeles ikke monteres en dampspærre.
Loven stiller krav om at følge Bygningsreglementet punkt 4.6


Der ved er der ingen lov om dampspærre, men kan være krav i nogen konstruktioner for at, overholde bygningsreglementet og i dette tilfælle skal en dampspærre ikke bruges.
Jeg sender hermed dokumentation på dette via Bygningsbevaring - anvisning 8 og Kulturstyrelsen - Efterisolering af bindingsværk.

bygningsbevaring.dk/.../...af_bdv.pdf

kulturstyrelsen.dk/.../3...svaerk.pdf

Du har ret i, at det er dig som bygherre, der skal sørge for at overholde gældende krav og regler. En entreprenør kan rådfører dig i den rigtig retning. Så du bestemmer helt selv.

Jeg synes du skal læse dem igennem for at få en bedre viden og for at konfrontere tilbudet med entreprenøren. Jeg kan ikke forstå hvorfor entrepenøren giver dig et tilbud på dette uden, at sætte sig ind i materialet.
Hvorfor har du valgt lige denne entreprenør?

Hilsen Martin.


Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
vil give dsbk helt fuldstændig ret. Uden at kende den præcise kritiske tykkelse, så skal man også være varsom med at isolere for tykt, da det flytter dugpunktet længere ind i konstruktionen, hvilket ikke er heldigt, da også det, sammen med den udefrakommende fugt vil aflejre sig, med nedbrydning som resultat.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!

Blot lidt strø tanker Cicilie !

Har du tænkt på at en indvendig isolering vil mindske husets m2. en del !

At når du kun bruger huset i weekender og ferier vil det vare meget længe inden din udgift har tjent sig ind igen.

Og når du opvarmer med en pille brændeovn er det CO2. neutralt, hvis det er for at kunne varme hurtigere op, vinder du meget lidt ved at isolerer.

Annonce
Tusind tak for input!! Martin: Det er netop de skrivelser som du har vedhæftet, der gjorde mig i tvivl om det ville være rigtigt at få sat dampspærre op. Tak for det! Og "FiberSnedker"; jeg vil være opmærksom på, at isoleringen ikke skal være for tyk. Tak!
Og tak til "Håndværkeren" for input vedrørende isolering og mindskning af huset. Jeg skal bare lige forstå det rigtigt, bør jeg overveje slet ikke at isolere, når jeg opvarmer med pilleovn? Det er et lille hus, og man kan få en sms-service til pilleovnen, så jeg kan opvarme huset inden jeg når frem... det er så en udgift på 4000,- frem for 40.000,-
Ellers overvejer jeg følgende:
- Isolering af ydervæggene, men kun op til vindueshøjde (for at "sparre" kvm.)
- ingen dampspærre og isolering i en tykkelse af 5-10 cm
Mvh. Cecilie (og hurra for fora som disse!!)

Hvis efterisoleringen alene havde til formål at reducere varmeregningen, er jeg enig i, at med det beskrevne forbrug, så har det lange udsigter at få tjent investeringen hjem, særligt hvis man også skal købe sig til arbejdskraften.

Men efterisoleringen har også en komfortværdi på samme måde som energivinduer kontra gamle vinduer. Det jeg mener er, at væggene vil opleves mindre kolde og dermed mere behagelige at sidde tæt på. Og det vil også have betydning i forhold til hvor hurtigt rummet varmes op, særligt hvis din aktuelle indervæg er stenene (pudsede eller ej) på indersiden af bindingsværket.

Men istedet for en regulær energiefterisolering, hvor man vel ville lægge 100mm på, så kunne du jo vælge alene at sætte en varmvæg på, der ikke er mere end 50mm eller mindre. Varmvæg kan fås af forskelligt materiale som gips med stenuld, fermacell m fl. til forskellige priser og med varierende isoleringsværdi. Men det kan du selv google.

Når du er i gang kunne du vælge også at google "sokkelisolering", der heller ikke tager plads op inde i huset.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis