Nå så kom der svar fra SKAT, ikke at det kan bruges til noget som helst fornuftigt
--------------
Svar fra SKAT – Modtaget d. 16.12.2014 14:50
Hej Gert
Det kan du godt, men en mandskabsvogn er afgiftsfritaget og kun til rent erhverv. Det betyder, at hvis du ønsker at benytte den til privat kørsel med ungerne bag i, som du skriver, så vil du skulle betale registreringsafgift af den som almindelig personbil.
Hvis du ønsker at vide prisen på registreringsafgiften ved en sådan ændring, så skal du via vores hjemmeside anmode om et bindende svar. Det koster kr. 400 og svaret er bindende for Skat i 3 måneder fra udstedelsesdatoen.
Hermed link til hjemmesiden vedr. bindende svar : http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1863912&vId=0
På ovennævnte side kan du se, hvordan du anmoder om og betaler gebyret for et bindende svar. Vær opmærksom på at vi først behandler din anmodning, når gebyret er blevet indbetalt.
Når du anmoder om bindende svar, så kan du samtidig bede om svar på, hvor meget den fremtidige vægtafgift vil blive ved en sådan ændring.
Venlig hilsen
Mai-Britt Andersen
Motorcenter Odense 4
----------------------------------------
så lige nu overvejer jeg om jeg vil gi de 400 for at få svar