Råd til efterisolering af loft på gammelt sommerhus - praktisk erfaring omkring dampspærre søges

Hej Alle

Det er mit første indlæg her og jeg er klar over at emnet isolering-dampspærre-sommerhus har været drøftet før. Jeg tillader mig dog at prøve at få nogle konkrete råd til lige præcis min situation. Jeg lover at dele resultaterne her, når jeg engang er færdig.

Situationen: Jeg ønsker at lægge ny isolering på loftet i mit sommerhus.

Huset er på 80 kvm. Huset er oprindeligt i gasbeton fra slut 60'erne men er tilbygget med glas og almindelige trævægge med 100 mm isolering. Træ væggene har ikke dampspærre men vindpap yderst. Der er vel 65 % væg i gas beton og resten i træ/vinduer med et miks af termo vinduer og enkelt lags glas.

Den gamle del af huset er isoleret med 50 mm måtter, som er totalt inficerede af mus og ligger meget ujævnt. Under nogle af disse er den plastik som måtten lå i lagt ud og under nogle er der alulkraft. Jeg vurderer at dette på ingen måde er en tæt dampspærre. Jeg vil fjerne den gamle isolering.

I den nye del er der 150 mm isolering direkte på profil brædderne, dvs ingen plast eller alukraft.

Loftet virker tørt og spær mm ser fine ud.

Huset vil være opvarmet til 8 grader hele året med brug af varmepumpe. Vi regner med at bruge det max 1 dag om måneden hen over vinteren

Jeg har søgt og spurgt om hvorvidt jeg skal have dampspærre på den gamle del hvor jeg vil efterisolere med Rockwool. To tømrere + XL siger nej, nettet og to ingeniører siger ja. Dampspærren vil skulle etableres oppefra.

Jeg er fuldt med på teorien omkring dampspærre/dugpunkt mm, men faktum er at huset ALDRIG bliver tæt med en dampspærre i hele huset så jeg har svært ved at vurdere hvordan damspærre teorien harmonerer når forudsætninger er som de er. På en eller anden måde skal dampen jo ud, så det vil vel give et større pres igennem de steder hvor der ikke er dampspærre hvis halvdelen af loftet pludselig bliver tæt.

Er der nogen her som vil dele deres input/erfaringer og komme med et råd her?

Dampspærre/alukraft eller bare isolering direkte på loftet eller ej? Skal jeg sætte over badeværelset?

Hvor tyk isolering kan jeg lægge (max 200 mm)?

Håber på lidt brugbar input da det er et møg arbejede som jeg helst vil lave rigtigt første gang!

Tak

MVH

Lennnart

 

 

 


//tak for hjælpen
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Lennart
som du ganske rigtigt pointerer, så bliver det aldrig helt tæt, medmindre man får lukket overalt. Det lyder som om egenskaberne fra papiruld ville være et godt match, da dyr ikke er meget for de borsalte det er imprægneret med, og samtidig kan papiruld også optage og afgive fugt bedre end andre isoleringsmaterialer. Hvis man skal tro på fortalerne ihvertfald - det vil nok være en god idé at søge yderligere dokumentation.
Fordelen skulle her ligge i at isoleringen - modsat tagværket - skulle kunne tåle ophobning af en del fugt, uden at afgive det til træværket, og siden afgive det igen, når fugt- og temperaturforhold tillader det. I teorien i det mindste.

Hilsen Martin

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis