Ny transformer - men stadig ikke lys i halogenspots?!?

Vi har en bruseniche med 4 spots: 12V og 20w pr. stk. Spotsene forsynes fra en elektronisk transformer 35W-105W, som igen har fået strøm fra en LK-NES drejelysdæmper. Og det har fungeret godt i mange år.

... for et godt stykke tid siden, holdt spotsene op med at give lys, men efter en halv dags kløen sig i nakken kom det af sig selv igen, og alle var glade  

Men nu er problemet vendt tilbage, og efter lang tids venten må vi konstatere, at der er et eller andet, der ikke dur. For at udelukke drejelysdæmperen, er den udskiftet med en almindelig tænd-sluk-kontakt, og jeg kunne måle 240 V AC på indgangen til transforemeren, men ikke noget på udgangen?

Min indskrænkede elektriske viden har derfor fået mig til at konkludere, at det er transformatoren, det er galt med. Så Peter tager ned til den flinke elektronik-mand og køber en ny elektrisk transformer, som nu er installeret. Peter trykker på kontakten i den klare forventning om, at nu er der lys (måske ikke dæmpbar, men pyt med det) - men hvad sker der? Ikke en ski´! Brusenichen er ligeså mørkelagt som før

Den nye transformator brummer let, når strømmen sluttes, men jeg kan stadig ikke måle noget på udgangen. På den gamle transformer var der bare to klemmeskruer på udgangen; på den ny Goobay SET110LV (35-110W) er der 2 + 2 klemmeskruer.

Kan alle fire spot-pærer være gået i samme ombæring eller hva´? Ingen ser ud til at være sprunget?!

Hvad går man?


Peter N.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du måler igen på den nye "transformator",

Er der 12volt ud, så er det ok så langt. Der kan være røget en forbindelse i ledningerne ud til lamper, eller alle pærer er sprunget

Er der ikke 12 volt ud, men den brummer, har du måske en kortslutning i dine ledninger, eller en af lamperne så det "spiser" strømmen. Tag 1 af ledninger af transformer, så skal der være 12 volt hvis den er ok.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej EV! Tak for super godt - og super hurtigt svar! Desværre fik jeg måske klumret i det 

Jeg kunne ikke måle 12V på bagsiden af transformeren, men inspireret af dit svar, tog jeg alle fire stik til lamper fra i samledimsen efter transformeren, og tænkte, at nu sætter jeg dem til een efter een, og ser hvad der sker.

Da jeg satte første i, kom der lys i en pære, og et stik mere, lys i en pære mere. Pludselig slog det mig, at transformeren hedder 35-110W, og ekspedienten havde indskærpet, at transformeren kun dur, hvis den belastes med mindst 35W - så var jeg nu på vej ud i noget skidt?!

Midt i pillearbejdet med at sætte nr. 3 til, gik de første to ud, og jeg er nu tilbage, hvor jeg startede, uden lys. MEN en af pærerne ser måske lidt mørk ud?. Den prøver jeg at skifte, og så må vi se, hvor vi så står.

Men alle gode forslag og ideer er velkomne 

 


Peter N.

Du skal bruge et specielt måleinstrument for at kunne måle på afgangssiden af en elektronisk transformer, det er sandsynligvis derfor at du ikke kan måle nogen spænding.


Med venlig hilsen

Anders

Det lyder som en dårlig forbindelse til " samledåsen " hvor du har dine stik til de 4 lamper.

Er den også skiftet ud ?

Nogle af de 12V stik til halogen bliver med tiden anløbne - prøv at skrabe dem med en kniv for at se om det hjælper.

Og du var ikke på vej ud i noget skidt - det viser blot at transformeren virker allerede ved 20 W - den virkede jo allerede da du satte den første til.

Der fås elektroniske transformere, der virker helt nede fra 0 W - bruges mest til LED.


Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Ja det kan være dårlig forbindelse, Når du igen har 1 + 2 + evt 4 til at lyse, vrider du samlestikket lidt. så kan du opdage dårlig forbindelse. Hvis den tåler "volden" er den OK.
MEN måske er der en kortslutning til nr. 3. Prøv at undlade den i starten. Det kan selvfølgelig være pæren, men kan også være ledning eller fatningsstik


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce

Til alle ovenstående: STOR tak for gode råd! Det er første gang, jeg er inde på dette forum, og I er fantastiske!

Jeg har ikke skiftet samleskinnen/-dåsen endnu, men kigget godt på den, og det er måske dér problemet ligger?!

Det kan være svært at se, men nul er lidt branket, og isoleringen gået lidt af. Samtidig virker plastikken imellem L og N til at have fået rigelig med varme? Så jeg tror denne dims også skal byttes.

Jeg har fundet et par steder på nettet, hvor de koster 50-60 kr + ca. 60 kr. fragt.

Når jeg nu har eksperterne i tale, ved I om det kan findes billigere, evt. i en fysisk butik i Århus-Skanderborg området??

PS: mht special-måleinstrumenter, så må jeg lige påpege, at jeg ikke går på kompromis: jeg har et meget fint multimeter indkøbt vistnok i Harald Nyborg til langt over 50,- kr. 

 


Peter N.

Mon ikke du bare skulle stille dit måleinstrument til vekselspænding. Nullen er ikke branket uden grund. Der er en dårlig forbindelse der varmer den.

Hvis ellers det sidder skjult,  ville jeg tage en alm lille samledåse, og så 2 dobbelt samlemuffer. Afisoler lidt i alle ledninger til de er sunde. Og spænd skruer godt. Da det er 12 volt kunne jeg også komme i tanker om at samle dem direkte i f.eks. en ledningskanal,


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis